Adhd

ADHD er en funktionel lidelse, der påvirker dit energiniveau, impulskontrol eller opmærksomhed. Børn har ofte svært ved at sidde stille, koncentrere sig og håndtere alle skolens krav. Som voksen kan du i stedet mærke en indre angst. Måske oplever du, at følelser, bevægelser og ord kommer hurtigt, uden at du rigtig når at tænke før. Det kan også være svært at fokusere på én ting ad gangen, planlægge, holde orden eller overholde deadlines.

Har du problemer, der påvirker din hverdag og livskvalitet, kan du få hjælp af sundhedsvæsenet med indsatser, der hjælper dig med at forstå og styre din funktionsvariation. Visse medicin kan også hjælpe med ADHD.

Hvad er adhd?

ADHD er en forkortelse, der står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. I psykiatrien beskrives det normalt som en neuropsykiatrisk funktionsvariation. De største udfordringer ved ADHD involverer opmærksomhed, overaktivitet og impulskontrol. Nogle er ramt på alle områder, andre har kun problemer med for eksempel overaktivitet – et højt energiniveau er særligt almindeligt hos børn.

ADHD kan gøre det svært at leve op til de krav, der stilles i skolen, på arbejdet eller i sociale sammenhænge. Med viden og forståelse bliver det nemmere for både dig selv og dem omkring dig at håndtere forskellige udfordringer.

ADHD forekommer hos både børn og voksne. Diagnosen stilles normalt i barndommen. Der er dog mange voksne med ADHD, som aldrig har fået en diagnose. Det skyldes, at kendskabet til neuropsykiatriske funktionsvariationer er blevet væsentligt større i de senere år.

I dag er det nemmere at fange, hvad der ligger bag diverse adfærd. Vi ved også, at ADHD ikke kun giver udfordringer og vanskeligheder – du kan også have udtalte styrker og evner, som andre mangler. Du kan være hurtigtænkende, handlingsorienteret eller udadvendt på en måde, der gør, at du starter forskellige projekter med stor intensitet og glæde.

ADHD er opdelt i forskellige hovedtyper:

Primært opmærksomhedsproblemer

AD står for Attention Deficit. Denne type ADHD kaldes også add, altså ADHD uden hyperaktivitet. Så har du svært ved at koncentrere dig om bestemte ting og mister let fokus. Planlægning, organisatoriske færdigheder og tidsstyring kan også være store udfordringer.

Primært overaktivitet

HD står for Hyperactivity Disorder – så er din ADHD præget af overaktivitet. Du har ekstra energi i mange sammenhænge og kan have svært ved at sidde stille eller falde til ro. Det er almindeligt at handle impulsivt og ikke altid have tid til at tænke over konsekvenserne.

Kombineret ADHD

De fleste har en kombination af symptomer, der påvirker opmærksomhed samt overaktivitet og impulskontrol.

ADHD, som også er præget af store motoriske udfordringer, kaldes ADHD i kombination med DCD, Developmental Coordination Disorder. Forskellen på adhd og adhd med dcd, som tidligere blev kaldt damp, er, at personer med dcd har sværere ved at koordinere forskellige muskelbevægelser. Det kan for eksempel være svært at holde balancen, trykke på knapper, skrive eller udtale bestemte ord.

Symptom

ADHD er et bredt begreb og dine symptomer kan være mere eller mindre tydelige – det gælder både børn og voksne. De fleste mennesker viser tegn på ADHD, før de fylder syv år.

Overaktivitet i forskellige sammenhænge kan være tidlige tegn på ADHD hos børn – for eksempel kan det være svært at sidde stille. Unge og voksne kan være urolige og have svært ved at bremse. Overaktivitet kan også betyde, at man ikke altid kan regulere sit aktivitetsniveau efter situationen. Måske har du ekstrem høj energi i visse sammenhænge og bliver i stedet passiv eller meget træt i andre situationer.

Manglende impulskontrol kan betyde, at du handler med det samme uden at tænke over konsekvenserne – eller umiddelbart giver udtryk for, hvad du føler eller tænker, uden et filter mod omgivelserne.

Hvis du har problemer med at være opmærksom eller fokusere, er det nemt at blive distraheret eller miste interessen. Så bliver det en større udfordring at varetage forskellige opgaver. ADHD kan også påvirke din evne til at planlægge, komme til tiden og holde orden.

Overaktivitet – almindelige vanskeligheder:

• at sidde stille – børn har især ofte et behov for at være i bevægelse, rejse sig ofte eller bevæge hænder og fødder

• at slappe af – der er ofte en indre uro med mange parallelle aktiviteter eller tanker, der gør det svært at slappe af, søvnproblemer er også almindelige

• at sætte grænser eller erkende egne begrænsninger – et konstant højt aktivitetsniveau eller manglende evne til at sige fra eller stoppe i tide kan føre til stress, angst og udmattelse.

Impulsivitet – almindelige vanskeligheder:

• at sidde stille – børn har især ofte et behov for at være i bevægelse, rejse sig ofte eller bevæge hænder og fødder

• at slappe af – der er ofte en indre uro med mange parallelle aktiviteter eller tanker, der gør det svært at slappe af, søvnproblemer er også almindelige

• at sætte grænser eller erkende egne begrænsninger – et konstant højt aktivitetsniveau eller manglende evne til at sige fra eller stoppe i tide kan føre til stress, angst og udmattelse.

Impulsivitet – almindelige vanskeligheder:

• at lytte, lade andre tale og vente på din tur – det er almindeligt at være utålmodig, tale meget selv, afbryde samtaler og ikke have tid til at tænke på at tage hensyn til andre

• at kontrollere dine egne følelser – hvis du føler dig vred eller frustreret, kan du vise det meget tydeligt, men du kan også blive overvældet af følelser, der påvirker dig stærkt indeni

• at tænke før – mange handler hurtigt uden at have tid til at tænke over konsekvenserne

• have kontrol over din krop – overaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse kan nogle gange føre til, at du snubler eller fremstår klodset, fordi kroppen reagerer, før hjernen når at tænke.

Opmærksomhed – almindelige vanskeligheder:

• at fokusere på det væsentlige – du bliver let distraheret, skifter hurtigt samtaleemne eller kan miste interessen for en opgave eller samtale, der føles svær eller kedelig

• opmærksomhed på detaljer – kan for eksempel vise sig i form af skødesløse fejl eller besvær med at følge en instruktion

• at planlægge og organisere hverdagen – manglende forståelse for tid og organisatoriske kompetencer gør det ofte sværere at passe tider og skabe struktur i hverdagen

• at klare forskellige opgaver – det kan være svært at finde tålmodighed og motivation til fx at lave lektier eller læse en hel bog

• glemsomhed – du glemmer måske bookede aktiviteter eller mister nøgler, skolebøger eller noget andet, du virkelig har brug for

• udskydelse – man udskyder tingene til sidste øjeblik, for eksempel begynder man først at læse aftenen før en eksamen.

Almindelige problemer forbundet med ADHD

Mennesker med ADHD har ofte en eller flere andre fysiske eller psykiske problemer. Mange har søvnproblemer eller er særligt udsatte for stress, depression, angst og bekymringer. Indlæringsvanskeligheder såsom ordblindhed er også almindelige.

Neuropsykiatriske funktionsvariationer inden for autismespektret forekommer oftere hos mennesker med ADHD og også for eksempel tvangslidelser. Afhængighed eller spiseforstyrrelser kan også være med i billedet. Andre har fysiske problemer, såsom mave-tarmproblemer eller smertetilstande.

Grunde

Det er ikke helt klart, hvad der forårsager ADHD, men der er klare genetiske sammenhænge. Det er almindeligt, at en anden i familien eller pårørende har en lignende funktionsvariation, der påvirker de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol.

Undersøgelser viser, at personer med ADHD har et lavere niveau af forskellige signalstoffer såsom dopamin. Det påvirker nervecellernes evne til at kommunikere på en måde, der kan gøre det sværere at fokusere, føle sig motiveret eller styre sine egne impulser og følelser.

Faktorer, der kan have en forbindelse til forskellige former for ADHD:

• arvelighed

• indirekte eksponering for alkohol, rygning eller narkotiske stoffer i fosterperioden

• passiv rygning eller eksponering for bly i den tidlige barndom

• fødselskomplikationer og lav fødselsvægt.

ADHD hos børn og unge

Diagnosen ADHD er mere almindelig hos børn – det skyldes, at det oftere er børn end voksne, der udredes. For at stille diagnosen ADHD kræves klare symptomer før 12-års alderen. Omkring halvdelen af børnene får betydeligt mildere symptomer som voksne.

Hos små børn er overaktivitet eller hyperaktivitet ofte det mest fremtrædende symptom. Det er også almindeligt altid at følge sine egne impulser. I de tidlige skoleår kan det være svært at sidde stille. At være hyperaktiv eller overaktiv behøver dog ikke at være et typisk symptom hos alle børn – nogle har i stedet et lavere aktivitetsniveau end andre. ADHD uden hyperaktivitet kan vise sig i form af angst, overdreven bekymring eller angst.

Opmærksomhedsvanskeligheder påvirker evnen til at koncentrere sig og bevare fokus – det kan være særligt udfordrende at fokusere på en opgave, der ikke føles motiverende eller interessant. Mange børn bliver nemt forstyrret eller distraheret af alt, der foregår omkring dem. Andre almindelige problemer med ADHD er vanskeligheder med at planlægge, tage ansvar og se konsekvenserne af egen adfærd.

Eksempler på problemer hos børn med ADHD:

• højt energiniveau, der gør det svært at sidde stille

• manglende impulskontrol og manglende evne til at kontrollere sin adfærd

• koncentrationsproblemer, der gør det svært at holde fokus på én ting ad gangen

• hurtige humørsvingninger og vredesudbrud

• søvnproblemer, ofte svært ved at falde i søvn og falde til ro

• stilhed

• generthed

• motoriske vanskeligheder.

Andre mulige forklaringer

At være meget aktiv, have svært ved at sidde stille eller koncentrere sig i skolen behøver ikke at være tegn på ADHD – det kan også handle om generel uro eller lidt sen skolemodenhed. Nogle børn har lettere ved praktisk end teoretisk skolearbejde. Koncentrationsbesvær kan også skyldes helt andre ting, for eksempel parforholdsproblemer, vanskelige hjemlige forhold eller angst og bekymring. Nogle gange kan fysiske sygdomme påvirke koncentrationen.

Indlæringsvanskeligheder som ordblindhed kan i starten give indtryk af, at barnet har svært ved opmærksomhed eller koncentration. På den anden side kan indlæringsvanskeligheder opstå i kombination med ADHD. Som forælder er det ikke altid nemt at forstå forskellen og derfor er det godt at søge hjælp i psykiatrien, så dit barn får den rette hjælp og støtte.

Udredning og behandling ved ADHD

Hvis du har store problemer med overaktivitet, impulskontrol, opmærksomhed eller koncentration på en måde, der gør din hverdag besværlig, kan du få brug for en neuropsykiatrisk undersøgelse. Nogle gange kan for eksempel søvnproblemer, angst og stressrelaterede problemer også være tegn på ADHD. Hvis der er mistanke om ADHD, vil du ofte opsøge både læge og psykolog.

Elevsundheden på skolen har ansvaret for at fange og hjælpe børn, der kan have behov for at blive udredt for forskellige former for ADHD. De laver ofte en grundudredning og kan så tage kontakt til fx BUP, børne- og ungdomspsykiatrien for nærmere udredning.

Hvis der er grund til at søge læge, tjekkes puls, blodtryk og blodprøver blandt andet for at udelukke fysiske årsager. En psykolog hjælper dig med at afklare eventuelle vanskeligheder og udfordringer. Under en undersøgelse er det også almindeligt, at en nærtstående bliver interviewet for at få et godt helhedsbillede. Er der tale om børn, kan førskolepersonale, lærere eller pædagoger også deltage i undersøgelsen.

Nogle gange er det nok at vide, at man har ADHD, for at man får bedre forudsætninger for at håndtere forskellige udfordringer i hverdagen. Mennesker, der efter en undersøgelse får diagnosen ADHD, som barn eller voksen, har ofte lettere ved at forholde sig til følelser og adfærd, fordi der er en klar forklaring.

Når du har fået en diagnose, kan du få hjælp til at forstå og håndtere de udfordringer, din funktionsvariation kan medføre. Samtidig får du mulighed for at ringe ind og gøre brug af dine personlige styrker og evner. Har du brug for mere støtte i forbindelse med ADHD eller hjælp i hverdagen, kan du også møde fx en ergoterapeut.

Ved ADHD kan man også få behandling med visse lægemidler, der kan afhjælpe forskellige problemer, for eksempel centralstimulerende medicin, der hæver niveauet af dopamin og noradrenalin i hjernen. Så bliver det som regel nemmere at komme i gang med forskellige forpligtelser, koncentrere sig, styre impulser og finde et mere balanceret aktivitetsniveau.

Hvad kan jeg selv gøre?

ADHD er som regel nemmere at håndtere, hvis man skaber en klar struktur i hverdagen. Faste rutiner for mad, søvn og fysisk aktivitet er en god start. Det kan også hjælpe at lave et dagligt skema, så man ved hvilke aktiviteter man skal fokusere på.

Viden om ADHD er også en vigtig del – hvis du forstår, hvorfor du selv eller fx dit barn føler eller opfører dig på en bestemt måde, vil det være lettere at håndtere en funktionsvariation som ADHD. Et roligt, trygt og støttende miljø skaber også bedre forhold.

Sådan kan du gøre hverdagen nemmere:

• spis på faste tidspunkter – kroppen og hjernen har brug for næring for at fungere godt, så det er vigtigt ikke at springe over eller glemme at spise

• prioriter søvn – gode søvnrutiner gør dig mindre sårbar over for stress og andre udfordringer

• bevæge sig rundt – fysisk aktivitet er en god måde at frigive energi på, samtidig med at den modvirker stress på en naturlig måde

• skab struktur i din dag – prøv at planlægge dine aktiviteter på forhånd, skriv gerne ned, hvad du skal gøre, så du ved, hvordan du skal prioritere og indhente

• undgå stress – gennemgå din livssituation og forsøg at finde en god balance i hverdagen, du kan også prøve forskellige afspændingsteknikker eller andre aktiviteter, der fungerer godt for dig

• informere folk tæt på dig – det hjælper ofte, hvis familie, venner, kollegaer eller skolens personale kender til din ADHD, sammen kan I tilpasse forskellige krav og forventninger både i hjemmet og i skolen eller på arbejdet.

Støtte og hjælp til pårørende

Er du forælder til et barn, der har udfordringer med ADHD, kan du blandt andet få støtte via BUP og receptioner, der arbejder med sundhed og habilitering. I nogle tilfælde kan du søge om økonomisk støtte hos Försäkringskassan, for eksempel plejeydelse, midlertidig forældreydelse og bistandsydelse.

Hvis du er voksen og selv har en form for ADHD-diagnose, kan du få støtte og hjælp via psykiatri og habilitering.

Som pårørende er det vigtigt at vide, hvilke udfordringer dit barn eller pårørende har. Der er meget information om ADHD og også støtteforeninger, der kan give dig øget viden og forståelse. Så bliver det ofte nemmere at håndtere praktiske hverdagsproblemer, mindske stress og unødvendige konflikter.

Hvornår skal jeg søge pleje?

Søg pleje, hvis du eller dit barn har ADHD-lignende udfordringer, som påvirker hverdagen negativt. Det kan handle om koncentrationsproblemer, impulskontrol eller overaktivitet. Du bør også søge pleje, hvis du har problemer, der fører til for eksempel lavere selvværd, angst eller depression.

Sådan kan din læge hjælpe

Du kan kontakte din læge for at få en indledende vurdering for ADHD. Legitime sundhedspersonale foretager en individuel vurdering ud fra dine symptomer og hvad der kommer frem under mødet. For at etablere og behandle forskellige ADHD-diagnoser kræves der ofte et fysisk møde i kombination med en psykiatrisk undersøgelse.