Bensår er sår på fødderne eller underbenene, der ikke heler inden for seks uger. De fleste slipper af med deres bensår, men det kan tage lang tid, nogle gange flere år.
Bensår skyldes ofte nedsat blodcirkulation i benene. Det gør det nemmere at få ondt. Desuden har sårene ofte svært ved at hele på grund af den nedsatte blodcirkulation.
Sideindhold
Forskellige typer bensår
Der findes forskellige typer af bensår, men venøse bensår og arterielle bensår er de mest almindelige.
Venøse bensår
Venøse bensår skyldes nedsat blodgennemstrømning i venerne. Det er de blodkar, der fører blodet til hjertet fra de forskellige dele af kroppen. Blodet har så svært ved at blive pumpet fra benene til hjertet, og benene bliver hævede. Dette er den mest almindelige type bensår.
Arterielle bensår
Arterielle bensår skyldes nedsat blodgennemstrømning i arterierne. Det er de blodkar, der leder blodet fra hjertet ud i kroppen. Blod har svært ved at nå kroppen, hvis arterierne er blevet smalle. Huden får så ikke nok ilt og næring.
Nogle gange er blodcirkulationen forringet i både venerne og arterierne.
Symptomer
Venøse bensår er ofte på anklen ved siden af fodballerne eller på skinnebenet, men sjældent på foden. Sårene er normalt ret overfladiske, uregelmæssige i form og kan nogle gange gøre ondt.
Arterielle bensår er normalt på foden, men kan også være på underbenet. Sårene er normalt dækket af en sort sårskorpe, og foden er ofte bleg og kold. Arterielle bensår er ofte meget smertefulde, især når du ligger ned eller når du går.
Hvornår og hvor skal jeg søge pleje?
Kontakt et sundhedscenter, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Du får et sår på foden eller benet, som ikke heler inden for seks uger.
- Du har angina i benene og får samtidig et sår.
- Huden omkring et sår bliver rødere, misfarvet eller irriteret og hævet.
- Du har diabetes og får et sår på din fod eller underben.
- Hvis et sår begynder at bløde.
Du kan også kontakte et sundhedscenter, hvis du har symptomer på nedsat blodcirkulation i benene. Det kan være et eller flere af følgende problemer i ben eller fødder:
- Du får smerter, når du går.
- Man får smerter, når man ligger ned, og det lindres ved, at benene hænger ned.
- Du har hævede ben i lang tid.
- Du har en tyngdefølelse, der lindres, når du sætter benet højt.
- Foden er ofte bleg og kold.
- Du har brune eller lilla hudområder, især omkring anklerne.
Kontakt et sundhedscenter eller akutklinik, hvis du har et bensår, og det gør mere ondt, og hævelsen og rødmen tiltager.
Er den lukket, kan du vente til sundhedscentret eller vagtmodtagelsen åbner. Du kan kontakte mange receptioner ved at logge ind.
Hvis der er travlt
Kontakt straks et sundhedscenter eller en vagtklinik, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Såret gør meget ondt.
- Du har smerter om natten.
- Du mærker pludselig meget smerte, mens benet bliver blegt.
- Du har bensår og feber.
Hvis der er lukket i sundhedscentret eller vagtmodtagelsen, søg behandling på en akutmodtagelse.
Ring på telefonnummer 1177, hvis du ønsker sundhedsrådgivning. Så får du hjælp til at vurdere dine symptomer eller hjælp til, hvor du skal søge pleje.
Undersøgelser
På sundhedscentret bliver du undersøgt af en læge. Lægen foretager en generel fysisk undersøgelse, ser på huden og mærker pulsårerne i fødderne. Lægen tager en bakterieprøve fra såret ved hjælp af en vatpind, hvis såret ser ud til at være inficeret.
Du kan få en henvisning til at gennemgå en mere detaljeret undersøgelse på hospitalet. Du kan også blive henvist til en hudlæge eller karkirurg til specialistvurdering, hvis det er nødvendigt. Du kan for eksempel blive undersøgt med ultralyd, kontrastrøntgen, magnetisk resonans eller computertomografi.
Behandling af venøse bensår
Du får hjælp af plejepersonale til at tage dig af dine bensår.
Forbinding
Såret er dækket af en bandage, der holder det fugtigt. Så heler såret hurtigere. Når en ny bandage afprøves, skiftes den to gange om ugen. Forbindingen skal muligvis skiftes hver dag, hvis der kommer meget væske fra såret. Til sidst skiftes det sjældnere, så sårhelingen ikke forstyrres.
Såret renses, når forbindingen skiftes. Nogle gange skal det muligvis renses for dødt væv og hudflager. For at det ikke gør ondt, kan du på forhånd få bedøvende gel på såret.
Benene er viklet for at reducere hævelse
For at såret kan hele, skal blodet hjælpes til at cirkulere fra benet, så hævelsen går ned. Så får du såkaldt kompressionsbehandling. Det betyder, at du er svøbt med elastikbind eller skal bruge specielle kompressionsstrømper. Kompressionsbehandling reducerer hævelsen i benene. Derudover får lægmusklerne støtte udefra, så de kan arbejde mere effektivt. Kompressionsstrømper skal prøves af en distriktssygeplejerske, så du får et par, der trykker lige så hårdt.
De fleste bensår heler, hvis benene er pakket ordentligt ind, men det kan være svært. Derfor er det som regel plejepersonalet, der foretager svøbningen. Nogle gange kan du svøbe dig selv, eller en person tæt på dig kan lære at gøre det. Hvilken type bandage og indpakning, der er bedst, afhænger af, hvilke problemer du har, og hvordan såret ser ud.
Nogle bandager fjernes inden du skal sove og pakkes om inden du står op. Andre bliver pakket ind en til tre gange om ugen, og så har man dem selv om natten.
Nogle skal fortsætte med at bruge bind eller kompressionsstrømper hver dag, også efter at sårene er helet, for at forhindre nye sår. Mange synes det er rart, fordi hævelsen i benene aftager.
Du kan have normalt tøj på over bandagerne og kompressionsstrømperne.
Hvis du har ondt
Nogle gange kan venøse bensår gøre ondt, og smerterne kan igen forhindre såret i at hele. For at lindre smerterne kan du selv prøve håndkøbs smertestillende midler, der indeholder paracetamol. Du kan også bruge en type smertestillende og antiinflammatorisk medicin kaldet NSAID eller cox-hæmmere. Du kan for eksempel tage medicin, der indeholder ibuprofen.
Du, der er ældre, bør ikke bruge NSAID, fordi risikoen for bivirkninger stiger med alderen. Risikoen for mavesår, blødninger, hjertesvigt og nyresvigt er høj hos ældre mennesker. Selv et par tabletter kan i nogle tilfælde forårsage disse bivirkninger. Kontakt en læge, før du bruger NSAID, hvis du er over 75 år.
Du kan også få en recept på smertestillende medicin hos en læge. Det er vigtigt at komme i behandling, hvis du har ondt.
Smerterne kan også midlertidigt lindres ved at dække såret med en speciel gel, der indeholder bedøvelse. Sådan en gel kan være god at bruge, hvis det gør meget ondt, når man klæder sårene på. Der er også flere andre forbindinger og geler, som også kan lindre smerterne.
Åreknuder kirurgi
Risikoen for venøse bensår øges, hvis du har åreknuder. Så skal du muligvis opereres for at undgå at få nye bensår. Operationen kan også betyde, at du ikke skal bruge bind eller støttestrømper, efter at bensåret er helet. Operationen kan i dag foregå på flere måder, blandt andet med laser eller anden varmebehandling i lokalbedøvelse. Det resulterer normalt i mindre behov for sygefravær.
Hudtransplantation
Hudtransplantation anvendes normalt kun efter åreknudeoperation, hvis såret stadig ikke heler eller er meget stort. Operationen kan nogle gange udføres på en hudklinik og kaldes en pinch graft. Du får en lokalbedøvelse, og lægen fjerner tynde små stykker hud fra en anden del af kroppen, normalt fra låret, og placerer dem i såret. Såret kan så hele hurtigere, fordi det får hjælp af raske hudceller til at dække såroverfladen.
Behandling af arterielle bensår
Du får hjælp af plejepersonale til at tage dig af dine bensår.
Sårforbindinger holder sårene tørre
Sårene holdes tørre og rene ved hjælp af specielle forbindinger. Da det kan være svært at pakke rigtigt ind, udføres det som regel af sundhedspersonale. Nogle gange kan bindet gøre mere ondt, så må man tage det af.
Hvis du har ondt
Arterielle bensår er ofte smertefulde, men du kan få medicin til at hjælpe med smerterne. Først kan du selv prøve håndkøbs smertestillende medicin indeholdende paracetamol. Du kan også bruge smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler kaldet NSAID eller COX-hæmmere. Du kan for eksempel tage medicin, der indeholder ibuprofen.
Du, der er ældre, bør ikke bruge NSAID, fordi risikoen for bivirkninger stiger med alderen. Risikoen for mavesår, blødninger, hjertesvigt og nyresvigt er høj hos ældre mennesker. Selv et par tabletter kan i nogle tilfælde forårsage disse bivirkninger. Kontakt en læge, før du bruger NSAID, hvis du er over 75 år.
Lægen kan udskrive receptpligtig smertestillende medicin, hvis håndkøbsmedicinen ikke hjælper. Det er vigtigt at komme i behandling, hvis du har ondt.
Smerterne kan også midlertidigt lindres ved at dække såret med en speciel gel, der indeholder bedøvelse. Sådan en gel kan være god at bruge, hvis det gør meget ondt, når man klæder sårene på. Der er også flere andre forbindinger og geler, der kan lindre smerterne.
Det kan gøre mindre ondt, hvis du har lave ben. Om natten kan du forsøge at hæve hovedenden af sengen ved for eksempel at lægge klodser under sengebenene, så fødderne ender lidt lavere end hovedet. En motordrevet seng, hvor hovedenden og fodenden kan henholdsvis hæves og sænkes, kan hjælpe.
Ligger såret eller sårene på foden, kan du med fordel få ortopædiske tekniske hjælpemidler i form af tilpassede fodsenge og ortopædiske sko til at aflaste sårområderne og lette helingen. Henvisning hertil kan skrives af din læge.
Du får behandling for andre sygdomme
Du får behandling med medicin og vejledning i, hvordan du skal spise og dyrke motion, hvis du har forhøjet blodtryk og højt indhold af fedt i blodet. Du får også behandling for andre sygdomme eller tilstande, der kan hæmme blodcirkulationen, såsom hjertesvigt. Det er almindeligt at få tabletter, der forhindrer dannelsen af blodpropper og også blodfedtsænkende tabletter.
Du skal muligvis opereres
Forsnævringerne i arterierne opereres om muligt, enten med såkaldt ballonudvidelse eller ved en større karoperation. Efter behandlingen heler bensårene normalt inden for tre til fire uger. Det kan tage længere tid, for eksempel hvis sårene er store, eller hvis du har diabetes.
Behandling av infekterade sår
Såret kan lugte dårligt, hvis der er mange bakterier i det. Der findes specielle kompresser med kul eller jod, der kan hjælpe på lugten. Nogle gange bruges omslag eller salver med eddikesyre, som gør bakterierne ubehagelige. Behandlingen kan svie lidt, men det går hurtigt over.
Såret kan blive inficeret. Tegn på dette er, at huden omkring såret bliver rødere og gør mere ondt end før. Området er også hævet og føles varmt. Et andet symptom på infektion kan være feber. Så skal du muligvis modtage antibiotika eller anden behandling.
Du bør undgå at være fysisk aktiv, hvis du har et inficeret bensår.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er meget vigtigt at stoppe med at ryge, hvis du gør det. Rygning får sår til at tage længere tid om at hele. Du kan få hjælp fra sundhedsvæsenet, hvis du har svært ved at holde op med at ryge på egen hånd. Nogle distriktssygeplejersker har specialuddannelse for at hjælpe dig med at holde op med at ryge. Du kan også få mulighed for at deltage i en rygestopgruppe. Her kan du læse mere om hjælp til at holde op med at ryge.
Det er vigtigt at spise en nærende kost, der indeholder nok protein, jern og vitaminer til at forbedre sårhelingen.
Sørg for at holde dine fødder rene og smør dem med blødgørende salve eller creme. Dette mindsker risikoen for, at du får tør hud og selvrevner.
Det er godt at have rummelige sko, der ikke gnider eller trykker nogen steder. Du kan få såkaldte ortopædiske sko, hvis det er nødvendigt. De er specielt lavet til at sidde godt på foden. Du kan få en henvisning fra et sundhedscenter til at prøve ortopædiske sko. Nogle gange kan du få et tilskud til at dække omkostningerne.
Når du har venøse bensår
Det er godt at forsøge at tabe sig, hvis du er overvægtig. En tung krop øger belastningen af venerne i underbenene og gør det sværere for lægmusklerne at presse blodet opad.
Ved at gå og bevæge dig regelmæssigt holder du musklerne i læggene aktive og gør det lettere for blodet at strømme tilbage til hjertet. Det er godt at bevæge fødderne i cirkler og vippe dem op og ned, når du sætter dig ned. Det kan hjælpe med at holde dine ben hævet, når du sidder eller ligger ned, for at hjælpe blodgennemstrømningen fra dine ben.
Risikoen for at få bensår øges, hvis du har haft hævede ben i længere tid. Så er det godt at bruge støttestrømper, der mindsker og forebygger hævelser i benene. Du kan købe støttestrømper på et apotek.
Når du har arterielle bensår
Du bør forsøge at reducere risikoen for åreforkalkning. Du kan reducere risikoen for høje niveauer af fedt i blodet ved at motionere regelmæssigt, spise mindre sukker og fedt og spise masser af frugt og grøntsager. Bevægelse kan også forårsage, at der dannes flere nye blodkar i benene.
Det er vigtigt at have godt styr på blodsukkerværdierne, hvis du har diabetes. Du bør få hjælp til at sænke dit blodtryk, hvis det er højt.
Hvad forårsager bensår?
Når et sår heler, bliver den hud, der først er beskadiget, rød, hævet og øm. Det er almindeligt, at såret dræner. Skaden udbedres ved, at hudens celler deler sig, og de nye celler vokser over skaden. Nye blodkar dannes og vokser ind i det nydannede væv. Men hvis blodcirkulationen er nedsat, sker det som regel ikke, og såret har svært ved at hele.
Nedsat blodgennemstrømning i venerne
Blodkarrene, der bringer blod tilbage til hjertet fra forskellige dele af kroppen, kaldes vener. For at blodet kan føres tilbage til hjertet fra fødder og ben, skal det strømme opad i kroppen. Derfor skal musklerne i læggen først pumpe blodet opad. Når du bevæger dine ben, trækker musklerne sig skiftevis sammen omkring venerne i benet, og skiftevis slapper af. Sammentrækningerne tvinger blodet fra benene op mod hjertet.
For at forhindre blodet i at strømme tilbage, er der et system af ventiler i venerne, som hjælper blodet op mod hjertet, hver gang en portion blod føres opad.
Dårlig blodgennemstrømning i venerne på grund af utætte ventiler kan føre til åreknuder, som giver betændelse i huden og i det subkutane fedt. Så bliver huden skrøbelig og tynd. Sårene opstår nogle gange, efter du har ramt noget.
Årsager til nedsat blodgennemstrømning i venerne
Der kan være flere forskellige årsager til problemer med blodcirkulationen i venerne. Det er almindeligt, at problemerne er arvelige.
Veneklapperne kan blive sværere at holde tæt, når man bliver ældre. Blodet kan så lække baglæns ind i venerne og forblive i benet. Lægmusklerne kan også blive svagere, så de ikke kan presse blodet opad. Åreknuder er et tegn på dårligt fungerende ventiler i de overfladiske årer.
Man kan få skader på de små blodårer, hvis man har haft et arbejde, hvor man har stået stille meget og længe. Det skyldes, at trykket stiger i venerne, når du står stille.
Under graviditeten er venerne ekstra belastede, fordi de skal transportere mere blod, mens blodtrykket påvirkes af, at barnet optager plads i maven.
Blodtrykket, der belaster venerne, er også højere, hvis du er overvægtig.
En anden mere almindelig årsag til nedsat blodgennemstrømning til hjertet og også bensår er, når en blodprop har beskadiget veneklapperne eller blokeret de dybe vener i benet
Nedsat blodgennemstrømning i arterierne
De blodkärl som leder blodet från hjärtat och ut i kroppen kallas för pulsådror eller artärer. Blodet kan inte nå ut i kroppen som det ska om artärerna av någon anledning blir för trånga eller tilltäppta.
Huden får då inte den näring och det syre som den behöver, och blir skör och tunn. Såren kan uppstå efter till exempel tryck av för trånga skor eller efter att du har slagit i någonting.
Årsager til nedsat blodgennemstrømning i arterierne
Den mest almindelige årsag til, at blodgennemstrømningen i arterierne forringes, er åreforkalkning. Blodkarrene bliver herefter smalle, og det bliver sværere for blodet at passere igennem. Mere usædvanlige årsager er betændelse eller skader efter ulykker.
Langt de fleste mennesker, der får problemer med åreforkalkning, ryger. Risikoen for åreforkalkning øges også, når du bliver ældre, hvis du har diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjede niveauer af blodfedt.
Bensår, der er svære at hele, kan også have andre årsager, ofte er det en kombination af forskellige sygdomme. Nogle gange kan man få bensår, uden at blodgennemstrømningen forringes, fx efter en skade eller en hudsygdom, men det er mere usædvanligt.
Kan også føre til angina i benene
Man kan få angina i benene, hvis blodcirkulationen i arterierne er nedsat. Det kaldes nogle gange vindues-kigger sygdom. Så får du ofte meget ondt i benene, når du går, som regel i lægmusklerne. Da angina i benene ofte kan forbedres gennem træning, er det stadig vigtigt at forsøge at gå regelmæssigt. Det er ikke skadeligt, at det gør ondt i benene. Risikoen for bensår er lille, men stiger, hvis sygdommen bliver værre, og du har smerter selv i hvile.
Komplikationer
Man kan nemt få eksem på benene, hvis blodcirkulationen i venerne er forringet, eller hvis benene er meget hævede. Derfor er det vigtigt at pleje huden omhyggeligt, for eksempel ved at påføre en blødgørende creme eller salve efter du har taget brusebad eller badet. Hvis huden klør, kan du bruge kortisoncreme til at mindske kløen.
Eksem kan også skyldes eller forværres af, at du er allergisk over for et hvilket som helst stof i for eksempel klæbemidler, bandager eller cremer, der indgår i behandlingen.
Nogle gange kan eksemet spredes til andre dele af kroppen. Du kan få en henvisning til en hudlæge, hvis du har generende bensår og hudproblemer.
Rosefeber i venøse bensår
Du kan få en infektion kaldet rosenfeber. Benet bliver så rødt, hævet og det gør mere og mere ondt. Det er også almindeligt at have feber. Røde hunde skal behandles med antibiotika.
Koldbrand, medmindre arterielle bensår heler
Der er risiko for koldbrand, hvis sårene ikke heler. Det gælder for eksempel, hvis operation ikke er mulig, eller hvis du får en infektion. Så skal foden eller benet muligvis amputeres, men det er sjældent.
At leve med bensår
Det er godt, hvis du kan socialisere med andre, så du ikke isolerer dig, da det kan få situationen til at føles endnu sværere. En grund til, at nogle undgår kontakt med andre, kan være, at sårene lugter dårligt. Du kan mindske generne ved at rense sårene og bruge specielle bandager, der modvirker dårlig lugt.
Fortæl din læge eller sygeplejerske, hvordan du har det, så du kan få den støtte og hjælp, du har brug for.
Påvirke og deltage i din pleje
Du kan søge pleje på ethvert sundhedscenter eller åben specialklinik, du ønsker i hele landet. Nogle gange er en henvisning til åben specialiseret pleje påkrævet.
Informationen skal være forståelig
Du skal kunne deltage i din pleje. For at kunne være det, skal du forstå de oplysninger, du modtager fra sundhedspersonalet. Stil spørgsmål, hvis det er nødvendigt. Du bør for eksempel få information om behandlingsmuligheder, og hvor længe du skal vente på pleje.
Du har mulighed for at få hjælp af en tolk, hvis du ikke taler svensk. Du har også mulighed for at få hjælp af en tolk, hvis du for eksempel har en hørenedsættelse.
Dit samtykke er vigtigt
Når du har modtaget information om de muligheder og muligheder for pleje, du har, kan du give dit samtykke eller på anden måde sige ja. Det gælder også for dig, der ikke er myndig.
Du kan vælge ikke at give dit samtykke til den pleje, der tilbydes dig. Du kan også til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
Du kan få en fast plejekontakt
Du kan få en fast sundhedskontakt, hvis du har kontakt til mange forskellige mennesker i sundhedsvæsenet. En fast plejekontakt er en person, der blandt andet hjælper med at koordinere din pleje.
