Sideindhold
Informer om hvordan tarmen fungerer
En vigtig del af behandlingen er at beskrive og forklare den normale tarmfunktion. Hvor ofte vi tømmer vores tarme varierer meget fra person til person. Det er normalt at tømme tarmene fra mellem tre gange om dagen til en gang hver tredje dag. I tyndtarmen optages næringsstofferne i blodet. Tyktarmen modtager hver dag en til to liter nedbrydningsprodukter, som bliver i tyktarmen i en til tre dage. En stor del af tarmindholdet består af vand, rester af ufordøjet mad, salte og bakterier. Det meste af vandet optages i tyktarmen og afføringen får derfor en fastere konsistens. Massebevægelser er som en trykbølge, der flytter tarmindholdet i tyktarmen gennem hele tyktarmens længde til endetarmen. Når endetarmen fyldes med afføring, sendes signaler til hjernen, og vi oplever behovet for at tømme tarmen.
Dagens første måltid sammen med at begynde at bevæge sig stimulerer afføringen. Det kaldes den gastrokoliske refleks og kan bruges til lettere afføring. Når afføringen når endetarmen, og det er et passende tidspunkt at tømme tarmen, slapper den indre lukkemuskel og den ydre lukkemuskel af, og tarmen retter sig og tillader tarmtømning. Hvis følsomheden er normal, kan vi mærke forskel på luft, diarré eller normal afføring. Ved hjælp af den ydre lukkemuskel og m.puborectali som er påvirket af viljen, kan man slappe af og lette tømning eller klemme for at forhindre en tømning. Hvis du ofte ignorerer signalet om at gå og tømme dine tarme, kan det føre til forstoppelse. Jo længere tid afføringen er i tyktarmen, jo mere væske optages og afføringen bliver hårdere.
Det er et kompliceret system, og der er mange grunde til, at det kan være svært at tømme tarmen. Ved toiletbesøg kan mavemuskeltrykket styrkes og analkanalen udvides yderligere ved at placere fødderne på en fodskammel og læne sig fremad.
Individuel sygeplejestatus
Inden behandlingen er det vigtigt at finde frem til personens tidligere tarmfunktion. Det er vigtigt at gennemgå toiletvaner, kostvaner, fysisk aktivitet, ADL-evne, medicin, stress eller andre ændringer i livssituationen og sygehistorien, der kan være relateret til forstoppelsesproblematikken. Dette kan give en indikation af, hvad der ligger bag forstoppelsen og om muligt justeres disse faktorer i første omgang [3]. Inden man begynder at behandle forstoppelse med afføringsmidler, bør andre metoder afprøves [3]. Sygeplejestatus dokumenteres sammen med sygeplejeordinationer og datoer for opfølgning.
Ændring af kost, væskeindtag og fysisk aktivitet kan hjælpe nogle mennesker, men det videnskabelige grundlag for tiltagene er svagt. Et svagt videnskabeligt grundlag er dog ikke at sidestille med en påvist manglende effekt, men kan også betyde, at der i øjeblikket mangler pålidelig viden.
For at få et indtryk af personens kostvaner, for eksempel indtag af kalorier, flydende, fiberrig kost som frugt, grønt og fuldkornsprodukter indhentes kostoplysninger, som med fordel er baseret på en kostdagbog. Sygehistorien danner grundlag for kostråd. Stræb efter en almindelig madplan.
Anbefalingen er at spise frugt og grønt hver dag. Tørret frugt, blommer, fiberberiget brød og grød kan være et førstevalg til en træg mave. Fiberindtag (hovedsageligt uopløselige fibre) er forbundet med kortere “transittid”, større afføring og øget antal afføringer [9] og i den videnskabelige litteratur anbefales 25 g fiber/dag. Det, der har vist sig at være mest effektivt, er psylliumfrø (>10g pr. dag). Fibre kan dog give anledning til en følelse af oppustethed, som kan opleves som ubehagelig.
Fiberberigelse alene kan være utilstrækkelig som behandling af svær forstoppelse, og tilstanden kan risikere at forværres på flere måder [10]. Da fibre øger tarmindholdet, kan forstoppelsen forværres, hvis årsagen til forstoppelsen er, at personen har problemer med at få afføring, som fx ved bækkenbundsdysfunktion eller meget langsom tarmpassage [3]. Øget fiberindtag kan også resultere i hård afføring, hvis der ikke tilføres nok væske. Ligeledes anses fiberberigelse for uegnet som behandling til personer med forstørret tyktarm, såkaldt megacolon. I stedet for at øge tarmindholdet bør tarmen aflastes og det vurderes mere velegnet med en fiberfattig kost [11].
Væske
At være dehydreret øger risikoen for forstoppelse. Godt væskeindtag forhindrer forstoppelse i at opstå og kan afhjælpe forstoppelse, hvis personen er dehydreret [5]. Hvis fiberindtaget øges, er det nødvendigt også at øge væskeindtaget. Øget væskeindtagelse ser dog ikke ud til at være effektiv som behandling af forstoppelse hos mennesker, der allerede er godt hydreret [5].
Fysisk aktivitet
Der ser ud til at være en sammenhæng mellem lav fysisk aktivitet og forstoppelse, men resultaterne fra undersøgelser er modstridende [12]. Som intervention har fysisk aktivitet dog ikke vist sig at være effektiv som behandling [13]. Det er muligt, at personer, der ofte er stillesiddende, kørestolsbundne eller sengeliggende, kan få en forbedret tarmfunktion gennem øget fysisk aktivitet.
Mavemassage
Selvom beviserne er svage, er der tegn på, at mavemassage kan påvirke afføringen og bruges til at behandle forstoppelse. Ved forstoppelse kan den enkelte udføre en mavemassage på sig selv, men mavemassagen kan også udføres af en anden person. Når man giver mavemassage til en anden person, er det vigtigt at være lydhør og vise respekt, da massagen foregår i et område, der kan opfattes som intimt [14].
Gør dette:
- Hvis det er muligt, skab et afsondret, roligt og afslappende miljø for at gøre lejligheden til en behagelig oplevelse.
- Giv en massage med let tryk, læg hånden på maven med let tryk, så der kommer en lille fordybning i huden.
- Slagene gives med hele hånden med en hastighed på 1 – 5 cm pr. sekund.
- Massér i roligt tempo med skiftende cirkulære, nedadgående og tværgående strøg over maven fra brystkassen til en hånds bredde under navlen i cirka 15 minutter.
Biofeedback, muskelkoordinationstræning
Nedsat evne til at kontrollere og koordinere musklerne i bækkenbunden og analsfinkteren under afføring ses ofte hos personer med bækkenbundsdysfunktion. Biofeedback betyder, at personen trænes til bevidst at bruge og koordinere muskler, der er involveret i at sidde på huk og/eller opfatte signaler fra endetarmen.
Instrumenter, der giver visuel, auditiv eller verbal feedback via elektroder eller prober i analkanalen, bruges for at opnå optimal funktion [15]. En undersøgelse har vist, at det er mere effektivt at træne ved hjælp af feedback fra instrumenter end kun at træne efter instruktioner [15]. Selvom de fleste undersøgelser har metodiske problemer, viser en meta-analyse af tilgængelig evidens, at biofeedback er den bedste mulighed for behandling af forstoppelse, når årsagen er bækkenbundsdysfunktion [15]. Særligt personale uddannet i biofeedback udfører behandlingen.
Perineal tryk og stimulering af anus
Kvinder med en rectocele kan finde det nyttigt forsigtigt at føre tommelfingeren gennem skeden og skubbe bagud mod endetarmen under tarmtømningsforsøg. Brug handsker og slim.
Når man sidder på hug, kan bækkenbunden i nogle tilfælde bule ned og ved at trykke mod mellemkødet kan tarmtømningen lettes.
En specifik behandlingstiltag for neurogene sygdomme, når tarmtømningsrefleksen er svækket eller helt fraværende, er at stimulere ved at indsætte et stikpille eller forsigtigt at stikke en behandsket finger ind i anus og langsomt dreje fingeren. Bevægelsen skal fortsætte, indtil der kan mærkes en afspænding i tarmvæggen, som normalt ikke tager mere end 15-20 sekunder [6]. Det er vigtigt ikke at trykke for hårdt, da du i stedet kan fremkalde en spasme i lukkemusklen.
Rektal følsomhedstræning
Mennesker, der er plaget af rektal hyposensitivitet, kan træne følsomheden ved at indsætte en speciel ballon i endetarmen, der pustes op, indtil personen mærker et signal. Dette kan så gentages for en række behandlingsserier, hvilket hos nogle kan føre til en bedre følsomhed i endetarmen [16].
Transanal Irrigation (TAI)
Når konservativ behandling og lægemiddelbehandling mod obstipation ikke har haft effekt, har man forsøgt sig med tarmskylning, nu kaldet transanal irrigation (TAI). Regelmæssig tarmskylning med lunkent postevand kan reducere problemer med forstoppelse, især hos personer med neurologisk tarmdysfunktion [17]. Læs mere i Vårdhandbokens tekster om lavementer.
Manuel evakuering af afføring
Ved længerevarende forstoppelse kan der dannes en ophobning af afføring i endetarmen (fækalom). Førstevalg til behandling af fækalomer er makrogol-lægemidler sammen med lavementer, men i meget alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne afføringen manuelt (digitalisering). Når det kommer til manuel evakuering, mangler der forskning på området. Det er forbundet med stort ubehag, er meget smertefuldt for personen og der er stor risiko for, at der opstår skader i anus.
Anbefalingen er, at manuel evakuering kun bør anvendes, når alle andre foranstaltninger er afprøvet. Læger, der er vant til rektalundersøgelse, konsulteres for at beslutte og ordinere manuel evakuering, og evakueringen sker, mens personen er bedøvet.
Andre behandlinger
Kirurgi kan overvejes i særlige tilfælde af bækkenbundsdysfunktion såsom store rectoceles, der ikke dræner. Ved udtalt slow-transit obstipation kan man overveje at lægge blindtarmen op som stomi (Malones operation) og give lavement igennem, såkaldt antegrade enema.
