KOL

KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom, er en kronisk sygdom, der forårsager betændelse i luftvejene. Dette forårsager igen luftvejsobstruktion, det vil sige, at luftstrømmen i luftvejene reduceres. Du får sværere ved at trække vejret og har mindre udholdenhed.

KOL regnes for en af ​​vor tids store folkesygdomme. I Sverige anslås det, at mellem 400.000 og 700.000 mennesker har KOL. De fleste har en mild form for sygdommen, og mange lever med KOL uden at have fået stillet diagnosen.

Hvorfor får du KOL?

Sygdommen skyldes hovedsageligt tobaksrygning. Der er en række toksiner i tobaksrøg, som kan forårsage betændelse i luftvejene og forårsage ændringer i lungevævet. Du kan få KOL uden at være ryger, selvom det er sjældent. Så kan det skyldes mangel på et protein kaldet alfa-1-antitrypsin, som øger risikoen for KOL. Senere fund viser, at KOL er arvelig, og især arvelig er mangel på alfa-1-antitrypsin. Sygdommen kan også skyldes passiv rygning, gasser og støv i visse miljøer, hvis man har været udsat for meget i længere tid. Tæt på 20 procent af dem, der får KOL, har aldrig røget.

KOL är ovanligt hos personer som är yngre än 40 år. Hos rökare som rökt under många års tid har cirka hälften fått KOL när de når 75 års ålder. Dödligheten har ökat sedan 70-talet och idag dör närmare 3 000 personer årligen i KOL i Sverige. Sjukdomen ökar främst bland kvinnor.

Symptomer på KOL

KOL er en sygdom, der udvikler sig gradvist, og symptomerne kommer langsomt. Mange mennesker mærker ikke, at de bliver syge. Sideløbende med, at skaderne på lungerne bliver mere og mere omfattende, falder lungekapaciteten. Du har svært ved at trække vejret, og din tilstand forværres.

Tidlige symptomer ved KOL

• bipper i brystet
• tilbagevendende hoste med ihærdig slim

Almindelige symptomer ved KOL

• åndenød ved anstrengelse
• træthed og sløvhed
• hvæsen, raslen eller hvæsen – især ved anstrengelse
• hoste med slim
• luftvejsinfektioner
• vægttab og hævede fødder

At vægttab er et almindeligt symptom ved KOL skyldes, at vejrtrækning tager mere energi fra en person med KOL end hos en person med sunde lunger.

KOL og astma kan have lignende symptomer. Nogle forskelle er, at ved KOL udvikler åndenøden sig langsomt over mange år, mens man ved astma normalt mærker tydeligt, hvornår et anfald begynder og slutter. Allergiske sygdomme er også mere almindelige hos personer med astma end blandt dem med KOL.

Dette sker i lungerne ved KOL

KOL er en kronisk inflammatorisk sygdom i lunger og luftveje. Lungerne gennemgår sygelige forandringer i de mindre luftveje og i alveolerne. Alveolernes vægge ødelægges over tid, hvilket fører til større hulrum, kendt som emfysem. Ved emfysem bliver luftstrømmen til og fra lungerne begrænset (luftvejsobstruktion), og ilt og kuldioxid bliver sværere at passere mellem blodet og den indåndede luft. Ved KOL kan hele luftvejstræet og lungevævet blive påvirket af betændelse. Når betændelsen er i de små luftrør, bronkiolerne, kaldes det bronchiolitis. Emfysem og bronchiolitis forårsager tilsammen luftvejsobstruktion og danner sygdomsbilledet ved KOL.

Diagnose og behandling

Hvis du har mistanke om, at du har KOL, skal du kontakte et sundhedscenter for en lægeundersøgelse. Lægen på sundhedscentret foretager derefter en fysisk undersøgelse. For at undersøge lungernes funktion kan der laves spirometri. Når spirometri udføres, efter at du har taget et bronkodilaterende lægemiddel, kaldes testen en reversibilitetstest. Blodprøver og røntgenbilleder af thorax er også normalt taget, hovedsageligt for at udelukke andre sygdomme. EKG udføres ofte for at opdage hjertesygdomme, der kan forårsage symptomer, der ligner dem ved KOL. Nogle gange udføres yderligere undersøgelser.

KOL kan opdeles i forskellige stadier alt efter hvordan undersøgelserne har vist, at lungerne virker:

Fase 1: Forstadie til KOL
Fase 2: Mild KOL
Trin 3: Moderat KOL
Stadium 4: Svær KOL.

KOL kan ikke helbredes, og de skader, lungerne allerede har lidt, kan ikke repareres. Behandlingen af ​​KOL består i at forsøge at forhindre yderligere forværring. Dette kan gøres gennem livsstilsændringer og lægemiddelbehandling. Det er vigtigt at opdage KOL allerede ved tidlige eller milde symptomer, så svær KOL kan forhindres i at udvikle sig. Jo tidligere du får hjælp, jo større er chancerne for behandling. Ved svær KOL handler en stor del af omsorgen om at være med til at få hverdagen til at fungere så godt som muligt.

Det mest almindelige er at KOL skyldes rygning og i de tilfælde er det vigtigste at stoppe med at ryge og ikke starte igen. Rygestop er det eneste, der kan forhindre sygdommen i at udvikle sig yderligere.

De lægemidler, der bruges ved KOL, bruges til at lindre symptomerne. Der findes også medicin til at reducere de perioder, hvor du har det værre. Disse perioder kaldes eksacerbationer. Ved mild KOL er det ofte nok at holde op med at ryge.

Nogle gange kan det være nødvendigt med iltbehandling ved lejligheder, hvor der er en midlertidig mangel på ilt i blodet. Ilt gives på hospitalet. Hvis du har svær KOL, med konstant mangel på ilt i blodet, kan du få brug for iltbehandling derhjemme.

Så kan vi hjælpe

Du kan kontakte et af vores sundhedscentre, hvis du tror, ​​du har KOL, eller hvis du har KOL og får en luftvejsinfektion. En sygeplejerske eller læge laver en vurdering ud fra dine symptomer. Alle vores sundhedscentre har en astma/KOL-klinik, hvor du får hjælp til at tjekke dine luftveje og din lungekapacitet, råd og information samt eventuel medicin. Målet er, at du skal have det godt både nu og i fremtiden.

Hvis du har vejrtrækningsbesvær trods behandling i hjemmet, skal du straks kontakte dit sundhedscenter eller en akutklinik. Hvis den er lukket, søg pleje på en skadestue.

Du kan selv gøre dette

Der er flere ting, du selv kan gøre for at få det bedre:

• Stop rygning. Dette er langt det vigtigste, hvis du er ryger. Du kan få hjælp til rygestop på dit sundhedscenter. På vores sundhedshuse kan du få hjælp til blandt andet information om tobak og afhængighed, motivationssamtaler og metoder til at ændre dine tobaksvaner.
• Bevæge sig. Jo mere fysisk aktiv du er, jo langsommere skrider KOL frem. Det gælder også, hvis du har sværere problemer. En fysioterapeut kan hjælpe dig med råd og øvelser.
• Spis energirig kost. Det er almindeligt at tabe sig, når man har haft KOL i en kortere periode. Du skal spise mad med meget energi. En diætist kan give dig kostråd.
• Spis flere mindre måltider. Det er sværere at trække vejret, hvis du er meget mæt, spiser mindre og ofte i stedet.
• Vær ude i solen. Det er almindeligt at have lavt D-vitamin i blodet ved KOL. En måde at øge kroppens evne til at danne D-vitamin på er at opholde sig i solskinnet.
• Prøv at undgå infektioner. Vask dine hænder ofte og undgå tæt kontakt med personer, du ved har en infektion.