Kvalme og opkast kan skyldes mange forskellige ting. Ved mavebesvær eller madforgiftning kommer kvalmen som regel hurtigt og forsvinder igen efter et par dage.
Kvalme kan også være et tilbagevendende problem i forbindelse med fx køresyge, gastritis eller migræne. Nogle gange er kvalme et symptom på noget andet, der skal undersøges og behandles.
Sideindhold
Generelt om kvalme og opkastning
Kvalme og opkast er ofte forbundet med andre gastrointestinale lidelser. Derfor er det almindeligt også at opleve mavesmerter, diarré og feber, når man er utilpas.
Kvalme kan også være et symptom på andre, underliggende problemer, såsom migræne og køresyge.
Ved længerevarende problemer kan opkastning og diarré give forstyrrelser i kroppens saltbalance. Vær opmærksom på din almene tilstand og tegn på dehydrering, såsom mørk urin, svimmelhed, hovedpine og stærk tørst. Børn lider hurtigere og værre af dehydrering end voksne.
Årsager til kvalme og opkast
Opkastningsrefleksen hører til en del af nervesystemet, som vi ikke kan kontrollere. Det bliver tydeligt i forbindelse med fx køresyge eller reaktioner på forskellige lugte og smage. Kvalme og opkast kan også være kroppens måde at komme af med noget, den ikke kan tåle.
Mavesyge, vinterkvalme og madforgiftning er karakteriseret ved kvalme og opkast samt hyppig diarré. Det er også almindeligt at føle sig syg med for eksempel influenza og andre infektioner. Problemerne skyldes ofte vira eller bakterier, der overføres via mad, vand eller mennesker.
Hvis du har kvalme og kaster op uden tilsyneladende grund eller føler dig konstant kvalme, kan det for eksempel skyldes stress, mavebetændelse eller halsbrand.
Små børn kaster ofte op i forbindelse med hurtigt stigende feber.
Babyer kan kaste op af samme årsager som større børn og voksne, men det kan også være såkaldte overskydende opkastninger i forbindelse med fodring. Nogle gange kan opkastningerne skyldes for eksempel refluksproblemer, infektioner i urinvejene eller mave-tarmproblemer.
Nogle almindelige årsager til kvalme:
- infektioner – bakterier eller vira, der forårsager for eksempel madforgiftning, maveinfluenza eller covid-19
- mave-tarmproblemer – for eksempel IBS, gastritis og mavesår
- migræne og hovedpine
- høj feber
- fødevareallergi
- medicin – for eksempel antiinflammatorisk medicin
- graviditet – den mest almindelige er morgenkvalme.
Kvalme i kombination med andre symptomer er nogle gange tegn på mere alvorlige sygdomme som blindtarmsbetændelse eller meningitis. Hvis du er blevet slået i hovedet, kan en hjernerystelse give dig kvalme.
Under igangværende kræftbehandling er det også almindeligt at føle sig syg. Alvorlige infektionssygdomme med et hurtigt forløb kan forårsage pludselig kvalme og opkastning, ofte forbundet med feber og nogle gange udslæt.
Behandling
Behandlingen afhænger helt af, hvad der forårsager kvalme og opkast. I de fleste tilfælde stopper symptomerne af sig selv efter et par dage.
Ved kraftige og langvarige opkastninger er det vigtigt at erstatte den væske, som kroppen har mistet. Hvis kvalmen ikke forsvinder, og hvis du også har andre symptomer, bør en læge undersøge, hvilken behandling der skal til.
Hvad kan jeg selv gøre mod kvalme og opkast?
Opkastning kan dehydrere kroppen. Derfor skal du få væske, små mængder med hyppige mellemrum. Børn er særligt følsomme over for dehydrering, især børn under et år. Hvis det er nødvendigt, kan du købe væskeerstatning på et apotek eller lave din egen efter nedenstående opskrift. Apotekerne har også håndkøbsprodukter, der hjælper mod kvalme.
Opskrifter på væskeerstatning til voksne og børn over et år:
- 1 liter vand
- 6 teskefulde granuleret sukker
- 1/2 tsk salt
- eventuelt 2 tsk koncentreret frugtjuice eller juice.
- Kog vandet op, lad det køle af og bland sukker og salt i.
Når du er holdt op med at kaste op, kan du begynde at spise igen. Vælg gerne sund mad i små portioner – bouillon, blåbærsuppe, kogt fisk, ris og hvidt brød er let fordøjeligt. Vent med mælkeprodukter til maven er kommet sig og kan nedbryde mælkesukkeret igen.
Virkningen af nogle lægemidler kan påvirkes af svære opkastninger eller diarré. Det gælder for eksempel p-piller og antibiotika. Ved diabetes kan det være nødvendigt at justere din behandling i forbindelse med diarré og opkastninger.
Hvor længe skal børn blive hjemme?
Børn, der går i børnehave eller familiedagpleje, kan komme tilbage, når de spiser som normalt, og det har været mindst to dage uden opkast eller diarré.
Børn, der går i skole, skal være hjemme i mindst 24 timer, efter de er blevet raske.
Hvor længe barnet skal være hjemme afhænger af barnets alder og modenhed. Smitterisikoen mindskes, hvis barnet selv kan sørge for sin hygiejne, for eksempel selv at gå på toilettet og vaske hænder bagefter. Derfor er anbefalingerne nogle gange forskellige.
Hvordan overføres maveinfluenza?
Mavesygdom kan spredes på forskellige måder, alt efter om mavesygdommen er forårsaget af virus eller bakterier.
Dette er de mest almindelige måder, du kan blive smittet på:
- Du kan blive smittet af at drikke forurenet vand.
- Du kan blive smittet ved at spise mad, der er blevet skyllet i forurenet vand og derefter ikke kogt, såsom frosne bær.
- Man kan blive smittet ved at være tæt på smittede mennesker.
- Du kan blive smittet gennem mad og drikke, som er blevet håndteret af en syg person.
- Du kan blive smittet gennem inficeret mad, der ikke er ordentligt tilberedt eller har været opbevaret på en dårlig måde, for eksempel for varmt.
Hvordan kan jeg forhindre mavebesvær?
Du kan reducere risikoen for selv at blive syg ved at gøre følgende:
- Vask dine hænder, før du begynder at lave mad, og umiddelbart efter håndtering af råt kød eller fjerkræ. Det er især vigtigt, når du tilbereder kylling.
- Brug forskellige knive og skærebrætter til kød og grøntsager.
- Vask knive og skærebrætter grundigt mellem hver brug. Det er især vigtigt, når du har skåret kylling. Vask også dine hænder.
- Oversteg altid kylling. Så dør de bakterier, der måtte være i det.
- Afkøl varm mad hurtigt og opbevar den derefter kold.
- Kog frosne importerede hindbær før spisning. Læs om det på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvornår skal jeg søge læge?
Kontakt sundhedsvæsenet, hvis du eller dit barn har kastet op i mere end 48 timer. Alvorlige symptomer på dehydrering skal også følges op af sundhedsvæsenet, for eksempel mørk urin, svimmelhed, hovedpine og stærk tørst.
Søg pleje, hvis du har stærke mavesmerter, høj feber, eller hvis du føler dig syg, træt og svag. Det gælder også opkast om morgenen – undtagen i forbindelse med graviditeten, hvor kvalmen har naturlige forklaringer.
Søg akut hjælp, hvis du kaster blod op eller har høj puls og åndedrætsbesvær. Hvis du har stiv nakke og voldsom hovedpine, bør du også tage på skadestuen. Babyer med pludselige opkastninger, oppustet mave, feber og generelle påvirkninger har også brug for akut hjælp.
Kontakt giftcentralen eller en skadestue, hvis du har mistanke om, at du har indtaget et giftigt stof.
Hvis der er mistanke om smitsom sygdom, er det det vigtigt for at undgå smittespredning – kontakt altid sundhedsvæsenet, inden du foretager et fysisk besøg eller venter på personale ved indgangen.
Ofte stillede spørgsmål om kvalme og opkast
Hvad kan man gøre ved kvalme og opkast?
Hvis du oplever kvalme og opkast, er der flere ting, du kan gøre for at lindre symptomerne:
- Drik væske: Små, hyppige slurke af klare væsker som vand, ingefærøl eller bouillon kan hjælpe med at forhindre dehydrering. Undgå sukkerholdige drikkevarer, da de kan forværre kvalmen.
- Spis små, lette måltider: Undgå store, fede eller krydrede måltider, da de kan være svære at fordøje. Vælg i stedet for små, lette måltider som kiks, ristet brød eller suppe.
- Hvil dig: Hvile kan hjælpe kroppen med at komme sig og reducere kvalmen.
- Undgå udløsende faktorer: Hvis du ved, hvad der udløser din kvalme, så prøv at undgå det. Det kan være visse lugte, fødevarer eller aktiviteter.
- Medicin: I nogle tilfælde kan din læge ordinere medicin mod kvalme, såsom antihistaminer eller antiemetika.
Hvorfor har jeg kvalme og kaster op?
Kvalme og opkast kan have mange forskellige årsager, herunder:
- Mave-tarm infektioner: Bakterier, vira eller parasitter kan forårsage kvalme og opkast.
- Madforgiftning: Indtagelse af forurenet mad kan føre til kvalme og opkast.
- Graviditet: Kvalme og opkast er almindelige symptomer i de tidlige stadier af graviditeten.
- Migræne: Nogle mennesker oplever kvalme og opkast i forbindelse med migræne.
- Bevægelsessyge: Kvalme og opkast kan opstå under rejser i bil, båd eller fly.
- Bivirkninger af medicin: Visse lægemidler kan forårsage kvalme og opkast som en bivirkning.
Hvad kan kvalme være tegn på?
Kvalme kan være et tegn på en række forskellige tilstande, herunder:
- Mave-tarm problemer: Mavesår, irritabel tyktarm, tarmblokering eller blindtarmsbetændelse kan forårsage kvalme.
- Lever- eller nyresygdomme: Disse tilstande kan påvirke kroppens evne til at fjerne affaldsstoffer, hvilket kan føre til kvalme.
- Neurologiske problemer: Hjernerystelse, hjernetumor eller meningitis kan forårsage kvalme.
- Hormonelle forstyrrelser: Graviditet, menstruation eller skjoldbruskkirtelsygdomme kan udløse kvalme.
Hvilke sygdomme giver opkast?
Mange forskellige sygdomme kan forårsage opkast, herunder:
- Infektioner: Mave-tarm infektioner, influenza og meningitis kan alle forårsage opkast.
- Madforgiftning: Opkast er et almindeligt symptom på madforgiftning.
- Graviditet: Kvalme og opkast er almindelige symptomer i de tidlige stadier af graviditeten.
- Migræne: Nogle mennesker oplever opkast i forbindelse med migræne.
- Bevægelsessyge: Opkast kan opstå under rejser i bil, båd eller fly.
Kan man kaste op uden at være syg?
Ja, man kan kaste op uden at være syg. Det kan ske på grund af overspisning, alkoholindtagelse eller stress. I nogle tilfælde kan opkast også være en reaktion på en ubehagelig lugt eller syn.
Hvilken virus giver opkast?
Flere forskellige vira kan forårsage opkast, herunder norovirus, rotavirus og adenovirus. Disse vira kan forårsage mave-tarm infektioner, der ofte ledsages af kvalme, opkast, diarré og mavesmerter.
Hvis du oplever vedvarende eller alvorlig kvalme og opkast, bør du altid søge læge for at få en diagnose og behandling.
