Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en hudlidelse, der forårsager røde og tørre plamager på huden. Det optræder oftest ved albuer, knæ, hovedbund og lænd, men kan forekomme overalt på din krop. De fleste mennesker bliver kun ramt af små plamager som i nogle tilfælde kan være kløende eller ømme. 

Psoriasis er en sygdom der ses verden over og er klassificeret som en mere almindelig hudlidelse. 2-3 procent af befolkningen lider af psoriasis hvilket er omtrent 160.000 danskere. Det kan starte i alle aldre, men udvikler sig oftest hos voksne mellem 20-30 år. Det ses lige meget hos mænd og kvinder. Hvor hårdt man er ramt af psoriasis varierer meget fra person til person. For nogle er det blot en mindre irritation, men for andre kan det have stor indflydelse på deres livskvalitet. 

Psoriasis er en langvarig (kronisk) sygdom, der normalt involverer perioder, hvor du ikke har nogen symptomer eller milde symptomer, efterfulgt af perioder, hvor symptomerne er mere alvorlige.

Hvorfor får man psoriasis?

Mennesker med psoriasis har en øget produktion af hudceller. Hudceller dannes og udskiftes normalt hver 3. til 4. uge, men ved psoriasis tager denne proces kun omkring 3 til 7 dage. Den resulterende opbygning af hudceller er det, der skaber de pletter, der er forbundet med psoriasis. 

Selvom der fortsat ikke er fuld forståelse for processen, så menes den at være relateret til et problem med immunforsvaret. Immunforsvaret er din krops forsvar mod sygdom og infektion, men det angriber ved en fejl raske hudceller hos mennesker med psoriasis. 

Mange menneskers psoriasissymptomer kan starte eller blive værre på grund af skade på huden, halsinfektioner eller brug af visse lægemidler. Tilstanden er ikke smitsom, så den kan ikke spredes fra person til person.

Et liv med psoriasis: Selvom psoriasis kun er en mindre irritation for nogle mennesker, kan det have en betydelig indvirkning på livskvaliteten for dem, der er mere alvorligt ramt. For eksempel har nogle mennesker med psoriasis lavt selvværd på grund af den effekt, tilstanden har på deres udseende. Det er også ret almindeligt at udvikle ømhed, smerte og hævelse i led og bindevæv. 

Dette er kendt som psoriasisgigt. Tal med en praktiserende læge eller dit sundhedspersonale, hvis du har psoriasis, og du er bekymret for dit fysiske og mentale velbefindende. De kan tilbyde rådgivning og yderligere behandling, hvis det er nødvendigt. Der er også støttegrupper for mennesker med psoriasis, såsom Psoriasisforeningen, hvor du kan tale med andre mennesker med lidelsen.

Undgå dette for at holde psoriasis udbrud nede

Inden vi gennemgår de tilgængelige behandlingsmetoder, er der nogle ting man bør være klar over, kan forværre psoriasis og fremprovokere udbrud af hudsygdommen.

  • Stress – Det er efterhånden almen viden, at stress er usundt og bestemt ikke fører noget godt med sig. Størstedelen af psoriasispatienter oplever hyppigere og kraftigere udbrud, når de er stressede. Det er vigtigt at undgå stress, hvad end det skyldes pres fra arbejdet eller familien. Stress er et af de første emner en læge vil spørge ind til, når det kommer til fremtidig behandling af psoriasis.

  • Alkohol og rygning – Disse stimulanser har vist sig at forværre psoriasisudbrud og får dem samtidigt til at forekomme hyppigere. Man ved ifølge undersøgelser, at både tobak og alkohol stresser kroppen, især hos personer med psoriasis. Derudover har undersøgelser vist at psoriasispatienter, som drak alkohol dagligt, oplevede en positiv effekt ved at skære ned i alkoholforbruget. Man behøves dog ikke undvære alkohol, så længde det nydes med jævne mellemrum og i moderate mængder

  • Sukker – Det er dokumenteret, at store udsving i ens blodsukker, stresser kroppens celler, hvilket er særligt uhensigtsmæssigt, når man lider af psoriasis. Det er dog for de flestes vedkommende urealistisk at fuldstændig undgå sukker, men har man et overforbrug, er det et rigtig godt sted at starte.

Behandling

Cannabis og CBD-produkter: De er i løbet af de seneste år blevet mere og mere udbredt, omtalt og efterhånden også anerkendt, som værende et effektivt medikament mod en bred vifte af sygdomme. Forskningen omliggende CBD-cremer, CBD-salver og CBD-olier mod psoriasis ser meget lovende ud og viser nogle positive resultater, dog er det ikke skrevet ned som en medicinsk behandling og der er fortsat forskning på brugen af disse former for produkter.:

Først og fremmest er det vigtigt, ikke at lade en konstatering af psoriasis slå dig helt ud. Selvom det kan føles uretfærdigt, er ens indstilling til fremtiden også en faktor, for hvor meget det kommer til at fylde i ens hverdag. Det er uden tvivl svært, at have en positiv indstilling til en fremtid med psoriasis, men et positivt sind er med til at øge succesraten af de forskellige behandlinger. 

Psyken er altid en vigtig medspiller, når det kommer til sygdomme og sundhed. Vi anbefaler at man så vidt muligt “plukker de lavt hængende frugter først”, inden man begynder på uhensigtsmæssig receptmedicin og kraftige lysbehandlinger. Derfor gennemgår vi først de gode råd og anbefales værdige produkter som enhver psoriasispatient bør have kendskab til.

D-vitamin: Generelt er D-vitamin vigtigt for at styrke kroppens immunforsvar og få det til at holde sig stabilt. Dette er derfor vigtigt for psoriasis patienter, da man mener at sygdommen netop hænger sammen med et problem ved immunforsvaret, hvor kroppen angriber de raske hudceller. D-vitamin og et stærkt immunforsvar hjælper med at undgå et angreb på din krops sunde celler. Der er fortsat mangel på forskning indenfor området, men da man ved at solens stråler har en positiv effekt på psoriasis behandling, mener man  at D-vitamin også bør gavne.

Omega-3: Når det handler om at forbygge og behandle psoriasis, er omega-3 fedtsyre vigtigt at kigge på. Fortalt mere uddybet er det relationen mellem omega-3 og omega-6 man skal have øje for. Vi får for meget af omega 6 fremfor omega 3.  

Der er blevet målt på niveauerne i psoriasis hudlæsioner, og der er fundet for høje mængder af omega-6. Det er problematisk, da omega-3 er bedst til bekæmpelse af inflammationer i kroppen, som psoriasis er.

Produkter som hjælper på kløe: Når man har psoriasis udbrud er det vigtigt man ikke kløer på området, da det gør udbruddet værre. Det vil skabe hævelse og forlænge healings proces. Der eksisterer cremer og sæber som hjælper med at mindske kløen for psoriasis patienter. 

Der er et hav af muligheder når det kommer til produkter for huden, og derfor skal man være omhyggelig med hvilket produkt man vælger at bruge, da nogle har modsatte effekt for et psoriasis udbrud. Indholdet i de produkter man finder skal man derfor være opmærksom på.

Hvad skal man gå efter?

  • Man skal ikke gå ned på kvalitet.
  • Produkterne skal være dermatologisk testet.
  • Indhold af naturlige olier og ingredienser.
  • Undgå parabener og parfume i produkterne.

Udgivet: 29092022 sundhedartikler.dk
kilder: ClevelandClinic, Sundhedslex