Ondt i lænden og ryggen - Årsager og behandling

At have ondt i lænden eller ryggen er meget almindeligt. Smerterne er ofte i lænden, som normalt kaldes lændehvirvelsøjlen. Nogle får også smerter bag i brystet. Det meste af tiden går smerten over af sig selv, men nogle gange kan du have brug for behandling.

Der findes forskellige behandlinger.

Forskellige former for smerter og ømhed i ryggen

Den mest almindelige form for rygsmerter er smerter i lænden. Den del kaldes normalt lændehvirvelsøjlen. Man kan også have smerter højere oppe, i det man kalder brysthvirvelsøjlen.

Smerter i lænden

Du kan have smerter på forskellige måder i lænden:

• • Smerter i lænden kaldes lumbago. Det starter ofte med milde smerter, der tiltager mere og mere. Det er almindeligt også at være træt i rygmusklerne. Smerterne bliver som regel værre, når du belaster ryggen, for eksempel løfter noget. Lumbago er det, vi ofte kalder almindelige rygsmerter.

• • Rygsmerter er en smerte, der kommer pludseligt. Det kaldes også lumbago acuta. Det gør ofte ondt, når man løfter noget eller drejer til siden. Så gør det ondt samtidig med, at det føles som en låsning i ryggen med spasmer i rygmusklerne. Smerten kan være skærende, stikkende eller ømme. Det kan føles som om din ryg er ved at give op.

• • Smerter i lænden, når man også har ondt i benet, kaldes lumbago-ischias. Så gør det ondt i lænden samtidig med, at det stråler smerter ned i et ben. Det kan ofte mærkes helt ned til foden. Lumbago-ischias kan nogle gange føles som smerte. Men nogle gange kan man også få mindre kraft i nogle af benmusklerne. Følelsen i benet kan også blive påvirket. Iskias betyder, at der er en irritation eller betændelse i iskiasnerven. Du kan også have iskias uden at have ondt i ryggen.

Smerter i thoraxrygsøjlen fra muskler eller knogler

Du, der har ondt i thoraxrygsøjlen, har ofte smerter mellem skulderbladene. Det er almindeligt at have disse symptomer, hvis du har rygsmerter fra muskler og knogler:

Det gør ondt i ryggen, og smerten stråler fra ryggen til brystet.
Du får skarpe og krampende smerter i brystet, ofte i siden.
Smerterne bliver værre, når du bevæger dine arme, nakke eller når du trækker vejret dybt.
Det gør forskelligt ondt alt efter hvordan du bevæger dig, sidder eller ligger.

Smerter i thoraxrygsøjlen på grund af sygdom i hjerte og lunger

Det mest almindelige er, at smerterne kommer fra spændinger i musklerne. Men nogle gange kommer smerten fra knoglen. Nogle gange kan rygsmerter komme fra lungerne eller hjertet. Det kan for eksempel være ved et hjerteanfald, angina pectoris eller en blodprop i lungen.

Det er almindeligt at have disse klager, hvis du har rygsmerter fra hjertet og lungerne:

• • Smerterne er stærke og pressende, ofte som et bånd omkring brystet.

• • Smerterne kan stråle op til nakken og ud i armen. Normalt i venstre side, men også til højre.

• • Problemerne øges med fysisk anstrengelse, der kræver, at hjertet arbejder hårdere. Det kan være, når du løber eller går hurtigt. Smerterne aftager så, når du er i hvile

• • Du har svært ved at trække vejret.

• • Du bliver forpustet, bleg og svedig.

• • Du får en høj puls.

Hvornår skal jeg søge pleje af ondt i lænden?

Kontakt et sundhedscenter, hvis rygsmerterne ikke forsvinder inden for to-tre uger. Dette er især vigtigt, hvis du er over 55.

Søg behandling direkte på et sundhedscenter eller vagtklinik, hvis du har ondt i ryggen og samtidig har nogle af følgende symptomer:

• • Du mærker ikke, hvornår du skal tisse, eller tisse på dig selv.

• • Du har følelsesløshed eller nedsat fornemmelse omkring endetarmen eller kønsorganerne.

• • Du har følelsesløshed, snurren eller svaghed i begge ben.

• • Du har pludselige smerter efter en ulykke, såsom en bilulykke eller et fald.

• • Du har ondt i brystet og maven.

• • Du har feber eller føler dig rigtig syg.

Kontakt din læge hvis du ønsker sundhedsrådgivning. Så kan de få hjælp til at vurdere symptomer eller hjælp til, hvor du skal søge pleje.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste råd ved midlertidige rygproblemer er at fortsætte med at leve som normalt, selvom det gør ondt.

Bevæge sig

Prøv at bevæge dig som normalt. Du kan for eksempel gå ture. Du kan også træne hjemme. Det er godt med øvelser, der træner rygmuskler og mavemuskler. Det gælder så længe øvelserne ikke gør, at det gør mere ondt. Svømning fungerer ofte godt, især rygsvømning.

Hvile kan hurtigt gøre musklerne svagere og arbejde dårligere. Det tager længere tid for rygproblemer at forsvinde, hvis du ligger og hviler dig mere end normalt.

Der findes flere forskellige øvelser, som er tilpasset til midlertidige rygproblemer, der er kommet pludseligt. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at de øvelser er bedre end blot at bevæge sig som normalt.

Undgå tunge løft og vrid sidelæns

Du bør ikke løfte eller bære tunge ting, når du har ondt i ryggen. Hvis du skal løfte, skal du huske dette:

• • Hold den genstand, du løfter, tæt ind til din krop.

• • Bøj dine ben i stedet for at bøje ryggen.

• • Undgå at vride ryggen sidelæns.

Smertetabletter kan hjælpe dig med at bevæge dig som normalt

Du kan bruge almindelig håndkøbsmedicin mod forbigående smerter for at kunne sove bedre og bevæge dig ordentligt. Det er godt at tage de smertestillende medicin i en begrænset periode. Det kan være en til to uger eller mindre, hvis symptomerne forsvinder hurtigere. Målet med behandlingen er, at du så vidt muligt kan bevæge dig og leve så normalt som muligt.

En pude under lænden kan lindre rygsmerter

Det kan være rart at ligge og hvile sig med en pude under lænden og benene støttet op på en skammel. Det kan også være rart at have støtte til lænden, når du sidder, for eksempel et sammenrullet håndklæde eller pude.

Undgå at sidde på lave sofaer og stole. Hvis du har svært ved at komme ud af sengen, kan du prøve at rulle over på siden først. Så svinger du benene ud over sengekanten for til sidst at rejse dig ved at skubbe af med hænderne på siden af hovedet.

Det er normalt bedre at stå eller ligge end at sidde.

Arbejdsmiljøet kan påvirke rygsmerter

Prøv at blive bevidst om, hvordan du står og sidder på din arbejdsplads. Måske skal du lave nogle ændringer, så din ryg bliver mere aflastet. Har du et stillesiddende arbejde, kan du fx have brug for et bord, der kan hæves og sænkes. Det kan gøre det nemmere at klare arbejdet.

Husk også, at det er godt at have såler med pause i, hvis du går og står meget på hårdt underlag.

Andre dele af dit arbejdsmiljø, der også kan påvirke rygsmerter, er trivsel og stress. Hvordan du nyder dit arbejde, påvirker risikoen for at få rygproblemer.

Behandling

Der findes flere forskellige behandlinger til dig, der har ondt i ryggen.

Fysioterapi, kiropraktik og naprapati

En fysioterapeut, kiropraktor eller en naprapat kan undersøge dig, analysere dine klager og hjælpe dig med at finde årsagerne til dine smerter.

Du kan også få manuel behandling. Det betyder, at du får behandling, der udføres med dine hænder. Men den vigtigste del af behandlingen er motion og fysisk aktivitet. Fysioterapeuten, naprapaten eller kiropraktoren afprøver et træningsprogram, der er tilpasset dig. Du kan også få hjælp til at komme i gang. Herefter kan du fortsætte med træningsprogrammet på egen hånd.

Her kan du søge efter receptioner nær dig.

Medicin

Smertestillende håndkøbsmidler kan hjælpe, hvis du har så ondt, at du har svært ved at bevæge dig. Smertetabletter kan også være nødvendige, hvis du har svært ved at sove på grund af smerterne.

En læge kan også give dig personlig rådgivning om receptpligtig smertestillende medicin, og hvordan du bedst bruger dem. Medicin, der får musklerne til at slappe af, kan for eksempel virke, hvis du har akutte problemer. Sådanne lægemidler bør bruges med forsigtighed og kun i en begrænset periode, da der er risiko for afhængighed.

Smertestillende medicin hjælper nogle gange ikke ved problemer, der varer længe. Der kan være risiko for bivirkninger og medicinafhængighed, hvis du bruger stærke smertestillende medicin i længere tid. Tal med en læge om, hvilken medicin der er egnet til dine rygproblemer.

Psykologisk behandling, CBT

Hvordan du har det, og hvordan du opfatter smerten, har stor betydning for, hvordan du håndterer din situation. Det bedste er, hvis du får hjælp til både bevægetræning, medicin, der giver god lindring og smertebehandling.

Du kan få psykologisk behandling med kognitiv adfærdsterapi, CBT. Så får du hjælp af for eksempel en psykolog. Så kan du individuelt eller i gruppe lære mere om, hvordan du kan leve et godt liv på trods af at du har ondt i ryggen. Under behandlingen kommer du til at arbejde med dine tanker, overbevisninger og adfærd, når du har ondt. Du får hjælp til at stille rimelige krav til din krop, til at turde bevæge dig uden at være bange og til at mindske negative tanker. Ofte består behandlingen af en række samtaler med praktiske opgaver, der skal udføres mellem møderne.

Operation

Nogle gange kan operation hjælpe. En diskusprolaps, der trykker på en nerverod og forårsager iskias, kan for eksempel blive bedre efter en operation. Men de fleste diskusprolaps går væk efter et stykke tid. Derfor kan det være klogt at vente med operation et par måneder.

Operation kan også være en mulighed for dig, der har haft ondt i ryggen i længere tid, og som ikke er blevet bedre efter andre behandlinger. Så er det som regel rygsmerter, der skyldes, at rygsøjlens skiver falder sammen. Så er det en såkaldt rigid operation eller en såkaldt diskproteseoperation over en eller to diske.

Multimodal smertebehandling

Du, der har haft ondt i ryggen i mere end tre måneder, kan have ret til såkaldt multimodal smertebehandling. Så får du behandling med forskellige metoder på samme tid for at lindre generne. Behandlingen varer i et par måneder, og du kommer ofte til at se en fysioterapeut, ergoterapeut, læge og rådgiver eller psykolog i det tidsrum. Dette inkluderer foredrag om, hvordan du kan håndtere smerter og stress. Du modtager også individuelle opkald om din situation. Du kommer også til at prøve forskellige former for motion for at finde noget, der passer til dig, og kan få øvelser til at lave derhjemme.

En læge vurderer, om behandlingen er egnet for dig.

Andre behandlinger

Der er ingen klar evidens for, at behandling med massage, akupunktur, spændinger, bøjler, kulde, varme, kortbølget diatermi eller ultralyd hjælper mod midlertidige rygsmerter.

Hvad sker der i min ryg, når jeg får ondt?

Rygsøjlen består af ryghvirvler, der ligger oven på hinanden. Mellem hvirvlerne er der skiver af brusk kaldet skiver. Skiverne fungerer som støddæmpere og bidrager til en vis mobilitet mellem hvirvlerne. På begge sider af hvirvlerne er facetled. De binder rygsøjlens ryghvirvler sammen og bidrager også til stabilitet og mobilitet. Ryghvirvlerne holdes sammen af ledbånd og muskler.

Smerterne skyldes ofte ændringer i skiver og facetled

Smerter i lænden kommer højst sandsynligt fra diske og facetled. Det kan for eksempel være aldersrelaterede forandringer i diskus og facetled. De kan blive slidte eller betændte.

Rygsmerter kan også komme fra muskler og ledbånd. Mange, der sidder meget på arbejde eller hjemme, får ondt i rygmusklerne.

Rygsmerterne kan give spændinger og muskelkramper

Når smerterne mærkes i ryggen, får man en øget spænding i musklerne omkring det område, der gør ondt. Spændingen er muskelspasmer. Dette kan gøre det endnu mere ondt. Du kan have så kraftig en muskelspasme, at din ryg ser skæv ud. Så kan det være svært at gå, sidde eller ligge. Smerterne og kramperne forbliver normalt i et par dage eller op til en uge.

Endorfiner kan få dig til at føle mindre smerte

Kroppen har systemer, der kan få dig til at føle mindre smerte. Blandt andet ved hjælp af såkaldte endorfiner. Endorfiner er morfinlignende stoffer, der findes i vores kroppe. Mængden af endorfiner i din krop stiger, når du bevæger dig og falder, når du hviler eller er stille. Læs mere om bevægelse.

Årsager til rygsmerter

Der er mange grunde til, at du kan have smerter og ondt i ryggen.

Visse arbejdsstillinger kan give rygsmerter

Der er en sammenhæng mellem rygsmerter og visse arbejdsstillinger. Du, der arbejder i en af følgende stillinger, har risiko for rygsmerter:

• • Du arbejder på rystende og vibrerende overflader i lang tid.

• • Du har stillesiddende og monotone arbejdsstillinger.

• • Du har bøjede og snoede stillinger, når du løfter ting.

• • Du løfter tungt.

Der er lavet mange undersøgelser om at arbejde med andre typer stillinger og rygsmerter, men resultaterne er ikke entydige. Rygsmerter er almindelige i alle aldre, også hos personer, der ikke har tunge eller rygbelastende job, og hos arbejdsløse.

Rygsøjlen ændrer sig med alderen

Din ryg ændrer sig, når du bliver ældre. Med alderen får leddene for eksempel ofte tyndere brusk. Det kaldes bruskslid eller slidgigt. Knoglen ved leddenes kanter bliver så stærkere. Selv kanterne af ryghvirvlerne bliver mere klumpede med alderen. Det kaldes spondylose. Skiverne ældes også og bliver tyndere og hænger ned.

Der er ingen klar sammenhæng mellem disse aldersændringer og rygsmerter. Man kan have mange ændringer på røntgenbilledet uden problemer og man kan have mange problemer bagfra uden at der kan ses ændringer på røntgenbilledet.

Diskusprolaps

En diskusprolaps betyder, at en af rygsøjlens diske er sprængt og buler ud mod rygmarvskanalen. Det er almindeligt og gør normalt ikke ondt. Men hvis disken skubber mod rygmarven eller nerverødderne, kan du opleve rygsmerter eller iskias, som er en udstrålende smerte ned i benet. I sjældne tilfælde kan en diskusprolaps forårsage følelsesløshed i den nedre del af maven. Så kan du have svært ved at holde fast, når du skal tisse eller pisse. Så er det vigtigt at søge pleje med det samme.

Andre årsager til rygsmerter

Rygsmerter kan nogle gange skyldes sygdomme, som du kan få i ryggen, men det er sjældent. Det kan være en af disse:

• • Ryghvirvelkompression får ryghvirvlerne til at blive skubbet sammen. Det kan skyldes knogleskørhed, også kendt som osteoporose. At trykke ryghvirvlerne sammen kan give stærke smerter, der normalt aftager efter et stykke tid.

• • Spinal stenose betyder, at den er smal inde i rygsøjlen. Sygdommen skyldes ofte, at skiverne mellem ryghvirvlerne er kollapset. Det forårsager pres på nerverne i rygmarven. Så får du ofte smerter i balder, lår eller lægge, når du går, løber eller går op ad trapper. Årsagen er normalt aldersrelaterede forandringer omkring ryghvirvlerne.

• • Spondylolyse betyder, at der mangler et stykke i knoglebuerne, der omgiver rygmarvskanalen. Forandringen kan nogle gange ses på røntgenbilleder.

• • Bechterews sygdom er en gigtsygdom. Det betyder, at du får betændelse i frem for alt muskelhæftninger og led, for eksempel i rygsøjlen. Sygdommen begynder ofte med smerter i lænden eller balderne. Man bliver også stiv i ryggen, ofte om morgenen.

• • Forestiers sygdom er en gigtsygdom også kendt som DISH. De mest almindelige symptomer er smerter og stivhed i ryggen. Nogle har ledproblemer, især i leddene i albuer, skuldre, hofter, knæ og ankler.

• • Spondylitis og discitis er infektioner. Spondylitis er en infektion i en ryghvirvel, der normalt er forårsaget af bakterier. Discitis er en bakteriel infektion af en diskus. Symptomerne er kraftige rygsmerter, feber og kvalme. Nogle taber sig også. Begge sygdomme er meget sjældne.

• • Kræft kan forårsage metastaser i rygsøjlen. Prostatacancer og brystkræft er almindelige årsager til knoglemetastaser.

Så er der endnu en undersøgelse

De fleste, der søger behandling for rygsmerter, opsøger en fysioterapeut eller fysioterapeut. Så undersøger han dig gennem en fysisk undersøgelse.

Det er godt, hvis du er parat til at besvare følgende spørgsmål:

• • Ændrer dine rygsmerter sig i intensitet i løbet af dagen?

• • Bliver rygsmerterne værre af forskellige bevægelser?

• • Påvirker dine rygproblemer dit arbejde og fritid?

• • Genkender du rygproblemerne fra før? Har smerten ændret sig eller ej?

• • Opstår rygsmerterne samtidig med, at du har ondt i en anden del af kroppen, for eksempel maven?

• • Stråler smerten ud i noget ben?

• • Lindrer det at tage smertestillende medicin dine rygsmerter?

Det er vigtigt, at du forsøger at beskrive, hvordan rygsmerterne har påvirket dine hverdagsaktiviteter, og hvordan du selv oplever dine rygproblemer. Derfor skal du også svare på følgende spørgsmål:

• • Har du en alvorlig sygdom, for eksempel kræft? Eller har du tidligere haft en alvorlig sygdom?

• • Hvordan er du på arbejde? Hvordan føles det at udføre dine daglige gøremål eller andre opgaver?
    Hvordan har smerterne i ryggen påvirket dig i dine daglige aktiviteter?
    Har rygsmerterne fået dig til at tænke meget over dette og føle dig bekymret?

Nogle gange skal du udfylde særlige spørgeskemaer. Det gælder som regel dem, der har haft rygproblemer, der ikke er forsvundet i lang tid. Spørgeskemaerne kan give sundhedspersonalet en større forståelse for, hvordan problemerne påvirker dit liv.

Nogle skal undersøges af en ortopæd

Nogle gange kan du have brug for flere undersøgelser af forskellige specialister. Det kan for eksempel være en reumatolog eller en ortopæd. Det er som regel, hvis fx fysioterapeuten eller den, der behandler dig, ønsker at undersøge, om rygsmerterne skyldes en bestemt sygdom. En henvisning til andre specialister kan så være nødvendig.

Du bliver ofte undersøgt af en ortopæd, hvis problemerne er så alvorlige, at du måske skal opereres.

Røntgenstråler er normalt ikke nødvendige

En røntgenundersøgelse kan være vigtig, hvis dine symptomer indikerer, at der kan være tale om en alvorlig sygdom i ryggen. Undersøgelser med røntgen giver normalt ikke klare svar, hvis der er tale om rygproblemer, der varer et par uger og går over af sig selv.

Ved problemer, der ikke forsvinder, men bliver ved i længere tid, kan det dog være godt med en undersøgelse med røntgen. Det er frem for alt godt at se, at der ikke er en alvorlig sygdom i skelettet.

Det er almindeligt at blive undersøgt med en magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) undersøgelse, også kendt som en MR. Så er det også muligt at se bløddele som muskler og diske.

Du kan også blive undersøgt med computertomografi, hvis der er symptomer, der tyder på en diskusprolaps eller en alvorlig sygdom i ryggen.

Med alderen ændres ryggen, og skiverne i rygsøjlen falder i højden. Nogle gange kan disse ændringer allerede ses, når du er mellem 20 og 30 år. Disse ændringer er almindelige selv hos personer uden rygproblemer.

At leve med rygsmerter

At have smerter kan påvirke din fysiske og mentale præstation. Det kan også påvirke din søvn og sexliv. Det kan få dig til at få det værre, og du bliver deprimeret. Nogle kan også få en følelse af håbløshed.

Tal med en læge

Forholdet til pårørende og kollegaer kan blive påvirket. Det kan skyldes, at du ikke længere er i stand til at varetage almindelige opgaver i hjemmet og på arbejdet. Det kan også skyldes, at du har det dårligere psykisk af smerterne.

At have ondt kan også skabe angst og tanker om, at noget er alvorligt galt. Så bliver det som regel sværere at håndtere smerterne. Det er da vigtigt, at du får hjælp til at slippe af med din angst. Fortæl en læge om din bekymring, og at du vil have hjælp til at håndtere den.

Det er vigtigt at du kan forstå informationenen fra din læge

For at du kan være aktiv i din pleje og træffe beslutninger, er det vigtigt, at du forstår den information, du modtager fra plejepersonalet. Stil spørgsmål, hvis du ikke forstår. Du kan også bede om at få oplysningerne printet, så du kan læse dem i ro og mag.

Du har ret til at få hjælp af en tolk, hvis du ikke taler svensk.

Du har også ret til at blive assisteret af en tolk, hvis du har en hørenedsættelse.