Stress

Vi bliver ofte stressede i situationer, der kræver noget ekstra af os, og så reagerer kroppen som regel med ekstra styrke og energi. At føle sig stresset fra tid til anden er en del af livet, men når stressen bliver langvarig, og vi ikke får restitution og hvile nok, kan kroppen tage skade. Stress kan gøre dig syg, men der er mange ting, du kan gøre for at undgå det.

Hvad er stress?

Stress er en naturlig kropslig reaktion. Tidligere var stressreaktionen nødvendig for at overleve, men i det moderne samfund behøver vi sjældent at kæmpe fysisk for at undslippe livstruende farer. På trods af det sker der stadig de samme ting i kroppen, uanset om du oplever en egentlig trussel, eller om du løber for at indhente bussen, der lige forlod stoppestedet uden dig. Stressreaktionen aktiveres også ved mental anstrengelse, som når du bliver vred på nogen eller har for meget at lave og føler mangel på kontrol.

Hvad er positiv stress?

Stress behøver ikke altid at være negativt. Det er fx almindeligt at mærke en vis stress før diverse konkurrencer, når man skal holde tale eller før man arrangerer en fest. Stressen kan så give dig den ekstra styrke, der skal til for opgaven.

Forskellige situationer kan skabe forskellig stress for forskellige mennesker. Hvordan du reagerer i en situation afhænger meget af personlighed og livserfaring. Men der er ting, som mange mennesker bliver stressede over, såsom:

• At have for meget at lave på arbejde eller skole.
• At være i en situation, som du ikke kan kontrollere.
• At opleve, at man ikke lever op til visse sociale krav, som miljøet stiller.

Det er altså ikke kun reelle trusler, der kan forårsage stress. Fordi hjernen ikke kan skelne mellem konkrete trusler og de trusler, du kun forestiller dig vil ske, kan du med andre ord blive stresset af ting, der ikke er sket endnu, og som måske ikke engang sker.

For meget stress kan gøre dig syg

At være stresset nogle gange og gå igennem stressede perioder er en del af livet. Det er ikke farligt for kroppen at håndtere stress, så længe du tager dig tid til at restituere og få nok søvn. Men når der er ubalance, og kroppen ikke får nok restitution, kan stressen blive skadelig. Langvarig stress og manglende restitution kan gøre dig syg. Du kan fx få hjerteanfald, træthedssyndrom, fibromyalgi og andre tilstande med langvarige smerter.

Symptomer forbundet med stress

Stress påvirker mange dele af kroppen og forårsager forskellige symptomer for forskellige mennesker. Tydelige tegn og advarselstegn på, at stressen gør dig syg, kan være en eller flere af følgende ting:

• Du er træt, når du vågner om morgenen på trods af, at du har sovet længe og uforstyrret flere nætter i træk.
• Du har svært ved at slappe af og falde til ro.
• Du har svært ved at falde i søvn om natten.
• Du vågner tidligt om morgenen alene og kan ikke falde i søvn igen.
• Du føler angst.
• Du føler dig deprimeret og angst.
• Du føler dig ligeglad med, hvad der sker omkring dig.
• Du har sværere ved at koncentrere dig.
• Du har en dårlig hukommelse, og du glemmer ting.
• Man hænger let fast i negative tankemønstre.
• Man bliver let irriteret og bliver utålmodig over små ting.
• Du har hjertebanken, spændingshovedpine eller ondt i maven.
• Du spænder op og føler dig stiv.
• Du har ondt i kroppen.
• Du føler, at det er sværere at trække vejret ordentligt.
• Du har nedsat eller slet ingen sexlyst.
• Du har en øget modtagelighed for infektion og bliver oftere syg.
• Du føler dig modløs og træt og trækker dig tilbage fra socialt samvær med andre.
• Du føler, at tiden ikke rækker, så du skruer endnu mere op. mens man fravælger hvile, underholdning, fritidsaktiviteter og samvær med andre.
• Du har brug for koffein, sovemedicin, alkohol eller nikotin for at klare hverdagen.
• Du spiser eller indtager alkohol eller nikotin for komfort.

Behandling af stress

Er du blevet syg af stress, går behandlingen primært ud på at hvile og komme sig. Du kan have brug for hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet, for eksempel skal du være sygemeldt helt eller delvist i en periode for at komme tilbage på sporet.

Afhængigt af hvilke symptomer din stressrelaterede bekymring har givet dig, ser behandlingen anderledes ud. Nogle gange kan talestøtte og kontakt med en psykolog være til stor hjælp, nogle gange kan der være behov for stofbehandling.

Kontakt os på Capio Goså kan vi hjælpe dig.

Stresshåndtering og egenomsorg – hvad kan jeg selv gøre?

Et godt første skridt er at gennemgå din situation og prøve at identificere en måde at håndtere din stress og angst på. Uanset om det er din arbejdssituation eller dit privatliv, der stresser, er det vigtigt, at du sætter dig ned og tænker. Hvad kan du gøre for at løse problemerne? Er kravene til dig rimelige? Hvem stiller kravene? Er der nogen, der kan hjælpe dig i din situation?

Når du sætter dig ned og tænker over, hvad der stresser dig, kan det blive tydeligt for dig, at du skal lave ændringer. Nogle gange kan det dog være svært at vide præcis, hvordan man skal opføre sig. Så kan det være en god idé at konsultere en ven, kollega eller et familiemedlem. 

Øv dig i at sige nej

Hvis du har svært ved at sige fra, når nogen beder dig om hjælp, kan det få dig til at påtage dig alt for meget. Det er muligt at sige nej på en venlig måde. Du kan også bede om at tænke over sagen og vende tilbage til dig. Så har du tid til at tænke over, om du virkelig har tid til at løfte en anden opgave. Hvis svaret er “egentlig ikke” eller “måske hvis jeg…” er det bedst at sige nej.

Reducer skærmtiden – sluk computeren og læg mobiltelefonen væk

At være konstant forbundet og tilgængelig kan skabe stress. Selv sociale medier kan bidrage til intern stress. Derfor kan det være en god idé at introducere øjeblikke, der er helt skærmfri.

Skriv en liste over, hvad der stresser dig

Mange stressede oplever, at tankerne bare snurrer i hovedet på dem, og at det er svært at sætte fingeren på præcis, hvad der er årsag til stressen. Ved at sætte dig ned og skrive ned, hvad der gør dig stresset, kan du få et godt overblik og derved gøre noget ved det.

Pas på din krop indefra og ud

Spis en sund og varieret kost og sørg for at få nok næringsstoffer. Det giver dig de bedste forudsætninger for et jævnt energiniveau i løbet af dagen. Prøv også at være aktiv i hverdagen og at bevæge dig rundt. Så bliver du stærkere og får mere udholdenhed, både mentalt og fysisk. De, der er i god form, har bedre modstandsdygtighed over for stress.

Sov ordentligt

Søvn er helende og er nødvendig for, at kroppen kan hvile, restituere og bearbejde alle indtryk. Det er direkte kontraproduktivt at sove mindre for at indhente mere. Hvis du ikke får nok søvn, giver du ikke dig selv de rette betingelser for at bevare dit energiniveau og evne til at bevare fokus i løbet af dagen.

De fleste mennesker har brug for omkring syv timers søvn pr. nat, men mange har brug for mere end det, og nogle kan klare sig med mindre. Etabler gode søvnrutiner og prøv afspændingsøvelser, hvis du har svært ved at falde i søvn om natten.

Tag det roligt med alkoholen

Alkohol kan være afslappende i øjeblikket, men kan i det lange løb gøre dig mere følsom over for stress. Hvis du har svært ved at slappe af, er der andre bedre og mere effektive muligheder.

Slap af og find en ro

Der er forskellige måder at slappe af på og det er individuelt hvordan vi skaber fred og ro i kroppen. Vælg den måde, der fungerer bedst for dig, og som du nyder mest. Det kan for eksempel være:

• Afspændingsøvelser og mindfulness
• Fritidsaktiviteter af forskellig art
• Fysisk aktivitet
• At tilbringe tid i naturen
• At få massage
• At tilbringe tid med sine kære.

Sænk farten

Når du er stresset, er det almindeligt, at du har et højt tempo i alt, hvad du foretager dig. Prøv at gøre det til en vane at sætte farten ned og tage tingene langsommere. Tal, træk vejret, gå og spis langsommere.

Holde kontakt

Det er almindeligt at mærke et stort behov for alenetid, når man er i en stresset periode og derfor ikke hører så meget fra sine nærmeste. Det er vigtigt at føle sig støttet og forbundet med andre, så prøv at holde kontakten. Man skal ikke altid mødes. Det kan være nok at tale i telefon.

Hvornår og hvor skal jeg søge pleje?

Kontakt dit sundhedscenter eller din bedriftssundhedspleje, hvis du oplever stress og oplever angst, hjertebanken eller søvnproblemer. Vent ikke. Det er vigtigt, at du hurtigst muligt søger hjælp, hvis du føler dig utilpas af stress, fordi stresslidelser kan tage lang tid at hele.

På sundhedscentret kan du opsøge en læge og få hjælp til at tale med en rådgiver eller psykolog. Du kan også få hjælp af en fysioterapeut.

På særlige stressklinikker og i åbne psykiatriske klinikker kan du få mere specialiseret hjælp.